Når man bliver gravid, får man ”hormoner”. Det er noget enhver ved, nærmest, inden man er fyldt 12 år – for kvinder er jo totalt utilregnelige, når de bliver knocket up.

Det er jo egentlig noget, kvinder over det meste af verden alle dage er blevet skudt i skoene, gravid eller ej, når de i mændenes optik blev hysteriske – eller mændene bare ikke havde andre argumenter i Fjällräven eller attache mappen; ”Det er hormoner”. ”Hun har det røde”. ”Besøg fra Rødby”, ”det månedlige” – ellers var hun bare ”kvindagtig”.

Jesus Kristus, Herren Jemini, hjælp!

Er det virkelig det bedste, virkelig det eneste, de allermest ubehjælpsomme småtbemidlede stakler  kan diske op med?
Ja, gravide har ekstra mange hormoner – men at det selvfølgelig bliver endnu et carte blanche til at proppe hende bås, er sgu for let. Og røv nedladende.

Er der nogen der har overvejet, at ikke er alt er graviditetsgalningesymptomer?
Næ. Det i den endimensionelle mands optik lige meget, om hun har fået stjålet sin taske, begge hendes forældre lige er blevet slået ihjel i en bilulykke, om hun har fået kontateret blindtarmsbetændelse eller har fået kørt det ene ben af i en togulykke.

”Årh, det er bare hormoner”, sukker den endimensionelle mand og ruller med øjnene.

Måske forventeligt, fordi det er så nemt. Men godt at jeg ikke er gift med sådan en nedladende spasser.
Men det ekstra klamme er sgu, når andre kvinder begynder på samme populærstunt og med selvfed fryd peger med hormonkortet. Hvad tænker de dog på? Andet end at spille smarte, selvfølgelig.

Kan godt huske den der type piger i folkeren, der begyndte at gå med omvendt kasket for at gøre sig populære hos drengene. Bare ærgerligt, at det aldrig var dem der blev snavet…

Men horfor er det ikke ok for kvinder bare at være vrede? Indignerede? Eller røvirriteret over uretfærdigheder, udfordringer, problemer eller sorg, uden alting skal ned- og småliggøres med hormoner.

Jeg vil fandeme have lov til at blive taget alvorligt, også selv om jeg er med rogn og formentlig nogle hormoner. For jeg er også sur uden barn i maven. Og jeg gider eddermugme ikke bliver reduceret til en småhysterisk hormonbombe, bare fordi der er en underbemidlet stenaldermand, der ikke kan finde ud af at argumentere eller håndtere anderledes.

Forstår måske godt, hvorfor så mange småbørnsforældre går fra hinanden med sådan nogle hjernedøde omgivelser.

Nå, hej hej fra fru gladesen.

I dag var jeg til lægen. Egentlig for at få kigget på en knop, der klør lige under mit øje, men min i øvrigt mega søde læge sagde, at han helst ville vente med at fjerne den, til jeg havde født.

“Der er en minimal risiko for infektion – men i tilfælde af vil vi helst ikke give antibiotika, fordi undersøgelser viser, at baby kan tage skade. Jeg vil hellere vente, til baby er født”, sagde han (frit fra hukommelsen)

Og jeg må med stor forundring konstatere, at når man bliver gravid, begynder folk at tale anderledes til en.
Ikke bare veninder, der selv har været gravide, men også vildt fremmede – og altså ikke mindst jordemødre og læger.

De begynder at tale pattesprog.

“Hvordan har mavsen det?”, spørger flere veninder.
Jeg tror sidst jeg hørte det udtryk, var engang da jeg var omkring fire år og til lægen med forstoppelse.
“Mavsen” havde det ikke så godt. Den havde ondt. Og så fik Ditte og mavsen et klistermærke med rullende øjne at gå hjem på.

Men som 37-årig har jeg altså ikke bare en mavse, jeg har sørme også “baby”.
Ikke EN baby, ET barn eller babyEN – nej, kvinder har kun “baby” i mavsen.

(Ja, skal læses med lys pattet stemme)

“Hvordan går det med Baby?”

“Har du set Babys hjertelyd?”

“Sparker Baby?”

“Kan du mærke Baby?”

“Baby bevæger sig sørme meget.”

Undskyld mig, men hvad skete der egentlig med bestemt artikel?
Fx “Hvordan har babyen det?” “Kan du mærke babyen?” “Har du set din babys hjertelyd?” “Din baby bevæger sig meget…”
Man kunne også prøve med ordet “barn”, men det er vist helt utænkeligt.

Og en ting er veninder, der går i patte-mode – men helt absurd er det altså at tale med fagfolk, som heller ikke kan ryste den der “gug gug”, rangle-retorik af sig.
Er det sådan noget, der bare sker, når man er blandt mange gravide? At man bliver småembicil og mister sit voksne sprog?
Eller er det en selvvalgt fællespsykose, der er med til at gøre det hele lidt mere virkeligt? Altså, vælger damerne at tage babysproget på forskud, så de er bedre forberedt til at rode rundt med barnet – undskyld, BABY – på gulvet.
Er det sådan, at jo mere pattet man taler om sit barn, jo større er indlevelsen?

Da jeg skulle til en privat scanning på et tidspunkt kiggede jeg på flere hjemmeside og valgte helt bevidst de klinikker fra, som netop kommunikerede på deres site, som om det var mig og de andre læsere, der var et ufødt eller nyfødt barn.
For mig ville det svare til, at jeg kom på Hovedbanegarden, og en togfører kom og sagde: “Hvor er tog? Jeg kan ikke se tog!” Og ham skulle jeg ærlig talt heller ikke køre med.
Eller hos optikeren, der skulle udbryde: “Øje. Øje er blåt. Øje ser ikke så godt”

Ej, det er ikke ok. Det er bare underligt.

Jeg er blevet gravid.

Når man siger sådan noget højt, kan man åbenbart være helt sikker på at såkaldt velmenende borgere (eller syge kontrolidioter, der øjner oplysningen som carte blanche til at gå amok i alvidende pegefingre) aktivt, uden nogen form for varsel eller fingerspids gefühl, begynder at belære dig om egne altid negative erfaringer om livet før og efter fødsel.

Og selvfølgelig om din graviditet. For har en dame været gravid en gang, så ved hun åbenbart alt i hele verden. Ikke bare om egen fødsel, familie og barn, men også om alle andres menneskers liv, fødsler, familier og børn.

Det er imponerende. Og ganske rædselsfuldt.

Det er virkelig gået op for mig, hvordan en række kvinder nærmest bliver småliderlige og dybt maniske ved tanken om en gravid i omegnen, udelukkende fordi de øjner chancen for at kunne belære – og ikke mindst kontrollere.

”Så må du ikke ryge!”, skreg en meget perifer bekendt mig ind i hovedet, da hun hørte, at jeg var gravid.
Sagen er bare, at jeg ikke ryger!?
Men det var åbenbart sagen uvedkommende.
Det groteske kælling fik dermed lov til at spille særligt klog (?) og påtog sig overraskende naturligt rollen som lovgivende og kontrollerende magt – og det var sådan set det eneste, det lille optrin handlede om.
Tror faktisk, at hun var pisseligeglad med det ufødte barn – hun kunne bare få lov til at lege ekstra ansvarlig voksen.

”Du skal gå til yoga!”, sagde en anden.

Gu skal jeg røv!
Meget muligt, at du selv har været glad for at gå til yoga, og tillykke med det.
Hvad blev der af konceptet at give råd?
Ex.:
”Nå, er du gravid? Hvis du har lyst til noget blid motion, kan du prøve yoga. Det var jeg overraskende glad for…”

No no. Når kvinder har født, har de en særlig licens til sandheden. Og den er der selvfølgelig kun én af.

”Nå, er du gravid? Så kan du glæde dig til at brække dig. Det skal nok blive sjovt.”

”Er du i 8. uge? Der kender jeg en, der aborterede. Og så kom den hele ikke ud. Så skulle hun udskrabes igen!”

”Når du spiser jernpiller får du mega ondt i maven og får forstoppelse. Glæd dig!”

”Du kan ikke rejse, når du er gravid.”

”Du kan ikke rejse, når du har født!”

”Så er festen forbi!”

”Så kan du vinke farvel til søvn!”

Herren Jemini…

Kære kontrol-tosser.

Jeg har ikke haft kvalme. Jeg har heller ikke haft forstoppelse af jernpiller. Jeg skider faktisk præcis, som jeg plejer. Der er ganske vist sjældent spor på toiletpapiret efter graviditeten, men at det nu også skulle være et problem, vil jeg allerede tilbagevise nu – hvis der skulle være nogle, for hvem det kribler i fingrene for at dele historier om kvinder, der ikke havde lort på toiletpapiret og aborterede i 15. uge. Eller havde kræft, eller fik stomipose.

Jeg har heller ikke haft cravings, haft problemer med at rejse, taget synder ligt på eller aborteret i 8. uge, fordi jeres venner har.
Jeg er heller ikke blevet tilsvinet af hverken sygeplejersker eller jordemødre, fordi jeg ikke kunne komme den ene dag frem for den anden, lige som jeg har sovet og levet præcis som jeg plejer!

Jeg begynder seriøst at tro, at det alle skrækhistorier og offer-retorikker om ’worst case scenario’ er en fed løgn opfundet af kvinder for at få lov til at bestemme over andre og martre sig til mandens hoppen og dansen.

Det næste viser sig vel, at det ikke gør en skid ondt at føde. At det er verdens mest velbevarede løgn.

Uanset hvad, så er det ulideligt trættende at høre på alle de hysteriske madammer rable begrænsninger og aborthistorier, som om de fik penge for det.
Og med den endeløse jappen om det altopofrende nedtursliv med barn, at jeg begynder at forstå, hvorfor så mange bliver skilt inde for barnets første to leveår.

Pas dog for helvede egen røvtursramte butik. Og få jer evt. en sund interesse.

Jeg har været på Bornholm. Melsted Badehotel for at fejre det, der vel er en slags milepæl; 2-års bryllupsdag <3

På sådan et badehotel er der ikke fjernsyn, hvilket nærmest gav et lille angstanfald for både mig og det ufødte barn den første aften, men forstående som husband nu engang er, havde han taget sin ipad med, hvor vi kunne downloade et par afsnit af Breaking Bad til at slumre ind på – tak, Jesus for det!

<3

Men uden sofa og remote, gik turen til Gudhjem og Svaneke, hvor der blev handlet lertøj, hjemmelavet trøffelpasta og masser af andet ø-skrammel, som minder os om al hyggen, vi har lige omkring os…

Gudhjem, tror jeg nok

Næsten for uvirkeligt. Tror både Pia Kjærsgaard og Morten Korch må have fundet lykken her.

Var ved at købe Kramer mod Kramer, men så kom jeg i tanke om, hvor meget jeg græd til filmen…

På loppemarkedet skulle man betale for varerne ved at lægge penge i en postkasse.
Det er vist det man kalder tillid…

Indeni møllen solgte de hjemmelavet pasta, olier og dejlige bornholmske snapse.
Når barnet er smuttet ud, smager jeg et par stykker…

Flotte smykker 🙂

Sol over Gudhjem på Melsted Badehotel

Udsigt til havet og flot mand

Værelse med udsigt uden flot mand

Sommerferien er slut, og det har været lidt sløjt med indlæg. Men det har edderrådme også været tyndt med sommerens Tv-program.
Mage til skod skal man satme lede længe efter – at stationerne overhovedet vil være det bekendt!
Genudsendelser af gendudsendelser – og ikke engang de fede genudsendelser af klassikere eller super-serier. Næ, det er Bodyguard, Cirkusrevyen anno 2011, Fire piger og et par Jeans (sådan cirka en gang om ugen), og en masse andet c-skod og gamle quiz shows.

Tænk engang at vise en gammel “Hvem vil være millionær” i prime time?
En gammel quiz, hvor vi nok godt ved, at Jørgen Leth og Rolf Sørensen ikke vinder millionen. Det fandt vi lige som ud af sidste år. Sammen med alle svarerne…

Ej, det er sgu ikke godt nok!

Så det har været svært at fylde bloggen ud med spændende anmeldelser.
Og jeg er ikke den eneste, der har haft svært – Aftenshowet havde også mere end almindeligt svært ved at udfylde deres flade – det holdt dem dog ikke tilbage med at prøve.

Læs denne klumme:

http://ekstrabladet.dk/flash/filmogtv/tv/article1795733.ece

Jo, sommeren kan være slem, men Tv-stationerne tager selvfølgelig ikke hensyn til, hvor møg-agtigt vejret kan vise sig at blive. Sommer-fjernsyn er lort i regn som sol.

Jeg foreslår Tv-stationerne, at de holder juli betalingsfri – nøjagtig lige som børneinstitutioner i de fleste kommuner.
Men indtil da må vi tålmodigt vente til efter OL, hvor de kommercielle kanaler begynder at lancere deres nye produktioner, og her kan det Tv-trash-elskende folk godt glæde sig

I reality genren bliver det noget med Gustav og Linse på tur med TV3

Det bliver Michael Monetz (hundeelskeren) og Maria Donna i “Holtewood”

Og så begynder Dallas lige om lidt på Kanal5.