Big Brother Bryster

Homofobi: Tilsvining som underholdning

Jeg er ikke et specielt sart menneske, men fuck hvor er jeg træt af den uendelige dumhedspølse af nedsættende referencer mod homoseksuelle, som i øjeblikket præger de fleste kommercielle Tv-stationer. Og i går var ingen undtagelse, da en transseksuel blev nyeste deltager i Paradise Hotel.

Udover at det er totalt forudsigeligt af produktionen at sende en trans ind, så fik vi også den forventede og dybt ulækre reaktion fra de snæversynede bonderøve på hotellet.

”Jeg får helt kuldegysninger i kroppen”, meddelte en mandlig Paradiso. Af hvad, må jeg spørge? Tror du han vil voldtage dig? Og unge Nicklas betroede kameraet: ”Jeg ved ikke hvad fanden der sker? … Der går en klap ned for øjnene af mig.”
Og det altså fra en mand, der bruger glattejern flere gange om dagen. Jacob meddelte bestemt: ”Jeg kan slet ikke ta’ det!”
En anden erklærede ved tanken om at skulle dele værelse med bøssen: ”Jeg vil have det af helvede til. Jeg kan ikke dele seng med sådan en der.”
Men Sebastian toppede, da han med foragt udbrød: ”Den der skabning derovre? Hun har kraftedeme jord i hovedet!” og fortsatte: ”Det der dukkehus, der sidder derovre, hun skal bare sparkes ad helvedes til.”?

Lad os for eksperimentet skyld prøve: ”Den der neger derovre, han skal bare sparkes ad helvedes til!” eller ”Jeg kan ikke dele seng med sådan en der.” Nej, vel?

Det må være mærkeligt som homoseksuel seer at i underholdningens tegn blive kaldt klam, ulækker, freak og skabning.

Efter de grove tilsvininger rabler drengene noget om en ”gentleman-aftale” om kun at kalde transvestitten for ”den” – for de ved jo ikke, hvad den er for en (?).
Well fjolser, det er et menneske! Og der er intet gentleman over den aftale.  Det er ondskabsfuldt.
Og selv om TV3 ellers gør alt for at fremstille reality-deltagere som komplet idioter har alle alligevel overgået sig selv her.

Hvad er det dog for en syg underholdning? Hvad er det dog, man bruger mennesker til? Fy for Satan!
Det lugter langt væk af, at produktionen består af unge heteroseksuelle mænd, der har barnagtig legeplads til at dyrke deres ulækre, nypuritanske fordomme mod bøsser. Og tænk engang, at TV3 laver en helt storyline på noget så fandengalme almindeligt som en homoseksuel mand – og bruger fobien og den topulækre diskrimination som teaser for dagens udsendelse. Som da de værste af amøberne på hotellet udviklede en ”homo-test” for at afsløre, om en anden deltager var bøsse og fik Sophia til at flashe sine bryster; kiggede den nye fyr ikke på de bare bryster, var sagen klar – han måtte være homo.

Det absurde er, at man i denne sæson set flere af fyrene i nærkontakt. Fx har Julian lavet bodytequila på Türkers røv. I samme afsnit kunne man se ham slikke Marco i armhulen og senere kysse Patrick på munden.
Alligevel var Julian “chokeret”, da han i Pandoras Æske blev spurgt af Jeannette, om han var homoseksuel og udbrød lettet “gudskelov”, da de andre forsikrede ham om, at det ikke er tilfældet.

Og TV3 fortsætter trenden i Divaer i Junglen. Her faldt følgende replik fra Sofie om Gustav: ”hans eneste talent det er røvpul”, mens Amalie råbte bøsserøv til ham.

Og så er der Big Brother på Kanal5. Her er det åbenbart almindelig i orden at Amanda råbte “fucking svans”, når hun var irriteret på nogen – i øvrigt heteroseksuelle mænd. Hvad hvis hun havde sagt perker? Eller Nigger?

Jeg tænker, om ikke de alle sammen i virkeligheden drømmer om at blive bollet i røven – men uanset hvad, så lader det til, at homoseksuelle mænd er den sidste minoritet, der er helt ok at håne, grinagtiggøre og tilsvine for åben skærm.

Næste indlæg

Big Brother Bryster