Man kan sige meget om amerikanerne, men en ting er sikkert, de er helt ekstremt åbne. Altså så åbne, at de på en røvsyg leverpostejsdansker indimellem virker helt gakkelak og selvudleverende på mest grænseløse og groteske vis.
Jeg elsker det. (mere…)

Jeg har været i USA.
The Land of the Brave. The Land of Oppotunities og sikkert The Land of alt muligt andet. En ting, landet helt sikkert er, det er Land of Commercials.

Der er jo næsten ingen hæmninger eller grænser for, hvad man kan betale sig til af fjernsynstid.

Særligt medicinalindustrien kører i sløjfe, når en udsendelse bliver afbrudt hver sådan cirka hvert syvende minut, og er blevet pålagt at opremse alle bivirkninger.
Det betyder ind imellem, at reklamen nærmest er lige så lang som udsendelsen. For der er edderrådme mange bivirkninger, når hele lortet skal remses op.
De fleste anti-depressiver har fx selvmord som bivirkning. Det er jo grotesk latterligt : ”Jeg har nederen – men hvis jeg spiser de her piller, som skal få mig til at blive gladere, kan jeg få så meget mere nederen, at jeg begår selvmord”. Ej for fanden, det giver jo ingen mening!

De amerikanske advokater kan også få mig til uventet at skide i bukserne, når de står i et 20 dollar studie og peger mod mig i sofaen og råber med halv-aggressiv stemme: ”We will fight for YOU! Fight for YOU!”
Helt absurd er det med den advokat, der dagligt i reklamepauserne spørger: ”Are you disabled?” (Er du handicappet?) Call this number!
Hvordan man er blevet handicappet – om det er fra fødslen eller ved ulykke er tilsyneladende ligegyldigt. Den pågældende advokat skal åbenbart nok finde en eller flere og sagsøge røven ud af bukserne.

Og helt uvirkeligt bliver det, når man ser denne opfordring på TV: ”Do you owe the IRS (SKAT) 10.000 dollars or more? Efterfulgt af et højrøstet: ”Dont pay it! Call us at bla bla and we are able to eliminate your debt”.
Holy shit.
Det er da virkelig “land of oppotunities!” Der er fandeme ikke nogen, der skal fortælle dem, hvem og hvad de skal betale.

Og så er der den kategori af reklamer, der er baseret på frygt.
Som fx den med en mor og en datter, der kommer hjem fra en hyggelig mor/datter-dag, hvor de sikkert har set Bridemaids og drukket nypresset appelsinjuice og talt om menstruation og drenge.
De lukker sig ind i deres hjem, griner og griner – lige indtil en maskeret mand med våben bryder ind i deres hus og truer dem med våben.
”This would not have happend if you had this security”. PROTECT YOUR FAMLY!

Budskabet er mejslet ud for selv de tungeste i klassen. Næste step er vel en fuldbyrdet voldtægt, hvis reklamen alligevel ikke har sin ønskede effekt.

I den næsten morsomme ende har vi den optimistiske næsten gakkelak-glade jingle: ”Let your new life begin – just call 800 g-e-t-t-h-i-n.
Det er så en reklame for en gastric bypass. Wow.

Men det allersjoveste var alligevel reklamen for en slags lommetørklæder, der var påstået velsignet af ingen andre end selveste Jesus.
Jeg aner ikke, hvornår fanden Jesus skulle have velsignet masseproduktionen af bunken af grønne lommetørklæder, men det skal man nok ikke tænke for meget over.
Måske var de dyppet i det vand, man også kunne købe gennem samme firma, som selvfølgelig også var velsignet af Guds søn, og derfor kunne heale alle mulige tænkelige skavanker.
For ja, USA er jo også Guds eget land. Og Land of the Frie. Jeg er i tvivl om markedsføringsloven i Danmark helt havde købt den.

 92 år og aktiv på arbejdsmarkedet.
Den historie hører vi sgu ikke tit i Danmark, hvor vi gør en dyd ud af at sætte yngst mulig alder på tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet.
Jo før jo bedre, synes målet at være. (mere…)