Ingrid Ann Watson

Iben Maria Zeuthen

Bente Dalsbæk havde haft en utro kæreste, Ingrid Ann Watson var blevet skilt på grund af utroskab – og jeg måtte jo indrømme at have været utro en del gange i mit liv, men den slags er selvfølgelig overstået nu. Heldigvis er jeg tilbøjelig til at sige.
Utroskab har aldrig gjort mig noget godt…

I løbet af programmet ringede blandt andet “Rikke” ind og talte for åbne parforhold – dem fatter jeg ikke en skid af, men den ordning gav altså den bedste mening for hende, og hun mente som udgangspunkt, at hun blev tættere knyttet til sin mand, jo mere hun blev givet fri.

Jeg har det lige omvendt.

En anden kvinde ringede ind og fortalte, at hendes nuværende mand gik til thailandsk massage, hvor han fik en såkaldt “happy ending”.
Det var der intet happy i for hende, men efter adskillige parterapitimer, havde hun valgt at leve med det. I en slags sorg.

Nå, men en af de sjoveste og mest sindssyge ting, jeg lærte i løbet af programmet, var, da direktøren for Randers Regnskov var igennem på en telefon.
Han kunne nemlig fortælle, at man kan se på størrelsen af abers klunker, hvor monogame eller ”utro” de er!!

Bavianer, som har meget store testikler, er åbenbart meget utro og boller til højre og venstre, så at sige, uden hensyn til damen, han måske lige har knocket up – hvorimod en chimpanse, som har meget små testikler, er monogam og holder sig til derfor en enkelt Baviandame, så længe de er et par.

Det er satme viden (og videnskab), man kan bruge til noget!

Og nu er det jeg tænker, om man også kan udlede noget lignende på mennesker.
Er mænd med tunge nosser mere tilbøjelige til at bolle udenom, end mænd med små nosser?

Hvis vi kvinder kigger tilbage i arkivet over kærester og ægtemænd gennem tiden, hvordan har de så opførst sig?
Har dem med tunge, store klunker været os mere utro? Og har dem med små været hengivne, monogame prinser?

Oh.

Lyt til programmet Igen og Mødregruppen første time HER og lytternes oplevelser og panelsets ærlige erfaringer.
Og hør i anden time om blandt andet dyreverden og abetestikelstørrelse HER.

Jeg har ikke specielt mange penge, men jeg er ret doven af natur og betaler mig derfor alligevel gerne fra fx rengøring, tager lidt for mange taxaer, når vejret ”tillader det”, og bestiller mere end almindelig meget take away, fordi jeg ikke er så god til at planlægge indkøb.
Det slags dovenskab bliver med tiden lidt dyrt. Lidt lige som når man ikke gider åbne rudekuverter, der bliver til rykkere. Kortsigtet dumt.
Og man kan jo betale sig fra meget dagens Danmark, men i uendeligheder – ja, faktisk siden jeg flyttede hjemmefra – har jeg stået med udfordringen for de dovneste over dem alle; tomme flasker.

Uanset hvor jeg har boet, og om det så kun var 100 meter fra et supermarked, er jeg endt med at have tomme flasker i skuffer og skabe og ved siden af komfuret. Nogle gange lugter de helt vildt.
Særligt Cocio. Cocio kan lave mug. Og rødvinsflaskerne laver bananfluer, hvis ikke man skyller dem ordentligt. Topklamt, men af en eller anden grund, gider jeg ikke gå ned med flasker og lever derfor i perioder med de nye husdyr.
Flaskeaflevering er bare røvbesværligt, og pengene er jeg åbenbart ligeglad med.

Da jeg skulle flytte her for nogle måneder siden, mødte jeg en flaskesamler på min vej. Jeg spurgte, om han ikke ville gå med mig hjem og have mine to sække, som vi fik bukseret ned i trækvognen. Han var glad, og jeg var sluppet af med et problem.
Og så er det jeg tænker; kan man ikke lave en ordning, hvor man systematisk arrangerer hjemløse eller tiggere til at komme og hente ens flasker?
De får pengene, jeg slipper for rodet.

Jeg kan umuligt være den eneste uduelig-Per med for mange tomme flasker her til lands. Mon ikke der er masser af dovne – eller meget travle – mennesker, der har bunker af flasker på terrassen, altanen, i skabe, på bagtrappen, som bare står og lugter, indtil et medlem af familien endelig får spat og tager sig sammen til at køre ned i Super Brugsen og til stor irritation står i kø til flaskeaflevering?

Jeg forestiller mig, at man kunne lave et samarbejde med fx Hus Forbi og deres sælgere – de er jo allerede organiseret i et eller andet regi – hvor man ugentlig printede en liste over de husstande, som har tilmeldt sig ordningen og vil have afhentet deres flasker. Man kunne dele områder ud til de hjemløse, nøjagtig lige som når posten skal ud. På den måde kunne hver hjemløs få fx fem husstande om ugen, de skulle hente flasker hos.

Jeg synes det er smart. Os dovne røvhuller ville få ryddet op og komme af med flasker, og den hjemløse ville få det, der svarer til cool cash til bajere og hundemad til King. Eller hvad de nu har lyst til at bruge deres penge på. Og de skal ikke engang betale skat af pengene (indtil regeringen selvfølgelig få kendskab til ordningen og opkræver halvdelen).

Det er da langt mere værdigt end fx at gå og rode i skraldespande efter pant eller blive ignoreret på gaden, når de spørger efter en skilling.
Ja, jeg gør det selv. Jeg ignorerer tiggere. Men jeg har altså for ca. 100 kroners flasker om måneden, som jeg ærlig talt bare har lyst til at kyle ud af vinduet i håb om, at der er nogen, der gider samle dem op.

På denne her måde, er man jo også med til at hjælpe andre med at holde hjulene i gang i Danmark – om end jeg nok selv burde komme i gang med rengøringen, cyklen og indkøbene, så jeg også fik lidt gang i benene.

Meld jer ind i Facebook-gruppen og spred budskabet:

GIV DIN PANT TIL EN HJEMLØS

Dengang jeg var lille – ja, sådan starter en del af mine indlæg for tiden – men altså, dengang jeg var lille, boede jeg på Vejgårdsvænget i Farum. Der var ikke langt til Stavnsholtskolen, så jeg gik alene derhen allerede fra børnehaveklassen.

En gang – nok i fjerde klassev- fandt jeg en plastikpose på vejen med en masse blade i. Nogle ikke så store, lidt buttede magasiner. Med farvebilleder. Jeg tror de hed Weekend Sex.
Det underlige var, at posen lå uden foran Edith og hendes mands hus. De var de to gamle på vejen. Jeg tror dog ikke, det var deres.

Nå, men jeg kan huske, at jeg stod med store øjne og kiggede på forsiderne med nøgne damer, og hvordan jeg blev både flov og meget nysgerrig – så jeg tog posen med i skole, og i det første frikvarter samlede jeg et par piger og gik ud på et af skolens kummerlige toiletter, hvor vi sad med store øjne og bladrede dem igennem.
Der var en masse billeder i bladet af voksne damer med hår på fissen og store brystvorter – men der var også nogle historier, som vi sad og læste med røde kinder.

Det var vel mit første møde med sex, porno og erotik. Ualmindeligt spændende. Det har det vist alle dage været lige siden.

I torsdags hørte jeg Radio24syvs kulturmagasin, AK24syv, som blandt andet handlede om erotisk litteratur.

Det er åbenbart således, at de tre romaner der i øjeblikket topper salgslisterne i USA er erotiske – tendensen forventes (heldigvis) at komme til Danmark.
I udsendelsen læser værten op af en norsk (?) erotisk novelle. Og det er i sandhed underholdende!

Sidst jeg hørte nogen læse op af en erotisk novelle, var der den evigt jeg-vil-være-ung-med-de-unge-og-helst-også-kendt og tidligere genereldirektør for Danmarks Radio, Kenneth Plummer.
Det var på P3 og gav mig en blanding af kvalme og tåkrummende morskab.
Retfærdighedsvist skal det siges, at det var i en charity-sammenhæng. Manden skulle samle penge ind på DR’s vegne.

Men i kulturprogrammet AK24syv, der bliver sendt hver aften fra 18.00-20.00, får vi altså en lille snas af, hvordan norsk, erotisk litteratur lyder – og med en fantastisk gennemgående analyse af teksten.
Jeg kan afsløre, at norsk erotik er meget norsk! Og at det her, er meget, meget underholdende!

Oplæsningen starter 26 minutter hen i udsendelsen.
Enjoy!

Jeg skal ud og finde mig noget lummer litteratur…

Arbejder kongehuset overhovedet?
Den debat er med mellemrum oppe, og mens Ekstra Bladet, undertegnede og andre kritikere har beskyldt Kronprinsen for at være en overfladisk doven-Lars, der kun arbejder 40 dage om året og ikke kan sætte to ord sammen, har gratisavisen MetroXpress engageret ham som chefredaktør for en dag.

Nu skal manden altså både arbejde og sætte ord sammen – og det skal han i kraft af at være medlem af IOC.
”En gæst i redaktørstolen kan ruske op i os og få os til at se tingene på nye måder, og som medlem at Den Internationale Olympiske Komité, IOC, er Kronprins Frederik naturligvis en spændende gæsteredaktør til en sådan avis, siger MetroXpress chefredaktør.

Jeg er spændt på at se, hvor meget Kronprinsen kan ruske. Jeg har set Mary nive sin ældste søn i både arm og øre, men at Kronprinsen skulle kunne ruske i noget som helst, kan jeg godt blive i tvivl om.
Vil Kronprinsen måske forsøge at undersøge, hvad der egentlig skete med alle de kinesiske OL- og systemkritikere, der forsvandt under og efter OL i Kina i 2008?
Eller tale med generalsekretæren for den ukrainske OL-komité, der for nylig blev afsløret i sortbørshandel med OL-billetter?
Vil Kronprinsen sætte en artikel i gang om doping igennem tiden? Eller om livet som russisk børneatlet – og konsekvensen, når de ikke får medalje?
Eller måske bare lave en liste over de utallige OL-topfolk, der gennem årene er blevet knaldet for korruption?

Dengang IOC’s tidligere danske medlem opfordrede Kronprins Frederik til at stille op, var Prinsens tanker:
”Det er en stor ting at få første gang … øh, hvad gør man nu? Det var sådan lidt hjælp-agigt”
På spørgsmålet om, hvad han mente at kunne bidrage med i IOC, var svaret:
”Først og fremmest min fysiske tilstedeværelse”
Og her kommer nok Kronprinsens – og ikke mindst avisens medarbejderes – største udfordring; Sidste år viste en gennemgang, at manden jo faktisk slet ikke har været fysisk tilstede. Som i overhoved.
Helt præcist, havde han deltaget i nul (0) ud af fem (5) møder i DIF, som han i kraft af sin plads i IOC sidder i bestyrelsen i.
Men lad nu det ligge.

Forleden aften i Go Aften Danmark fortalte Mads Mikkelsens kone, Hanne, om dengang hun mødte den engelske dronning Elizabeth, og hvordan hun var blevet påbudt at kigge ned i jorden og skulle spise en pastil mod eventuel dårlig ånde.
Måske man med Frederik ved avisroret kan få et svar på, hvilke barnagtige regler der er, når man skal møde den danske dronning? Eller undersøge den virkelige årsag til, at gravide kvinder ikke kan indlægges til fødsel på Riget som planlagt, uger inden og efter Kronprinsessen skal nedkomme?
Eller interviewe sin mor om det rimelig i, at hun bruger op imod 500.000 af borgernes skattekroner på at tage en helikopter til Skagen, fordi hun skal se en udstilling?

Men det får vi nok ikke endeligt svar på. For ”som gæsteredaktør er det ham, der sætter rammerne for avisens artikler om legene, sport og sundhed”, står der i en pressemeddelelse.

Personligt kan jeg ikke forestille mig noget mere kedeligt at læse om, end sundhed. Og hvad mon Prinsen kan sige? Hverken ham eller Mary kunne svare på, hvad Prins Christian havde i madpakken på første skoledag. Står de i virkeligheden nogensinde i køkkenet?
Enlighten me, Kronprins F. Enlighten me!

Ja, der er jo faktisk nok at skrive om – men hvis det hele bliver lidt for uoverskueligt for Kronprinsen i chefredaktørstolen, fordi han måske slet ikke ved noget om OL, så er det helt sikkert ikke kun fordi, han ikke har deltaget i OL-arbejdet. Eller fordi han ikke kan formulere sig. Nej, så er det måske fordi, Prinsen har fået noteret både tennis- og fodboldtilskuer, samt når han sejler i sin båd, på den officielle liste over ”arbejdsopgaver”, og derfor nu har fået ikke mindre end 140 arbejdsdage om året.

Ja, nu vi er ved hjemløse…

I lørdags hørte jeg Interne Affærer på Radio24syv. Og udover at høre om Mads Brüggers problemer som sengevæder (og ikke mindst hans barnepiges udfordringer) og Georg Metz smadrer et af medlemmerne fra Suspekt (troede ikke jeg kunne døje Georg Metz, men nu blev jeg sgu lidt småforelsket), så spillede de et klip fra en readiodokumentar om Jan og Søren, to hjemløse københavnere.

De kunne til min store overraskelse fortælle, som den største naturlighed, at man ikke skulle lukke sin sovepose helt, når man sover på gaden. For hvis der kommer nogen og sparker en, kan man ikke flygte.

WHAT?

Sparker en? Og sådan kunne de også tilføje, hvordan nogle mennesker, spytter på dem.

Jeg er med på, at der er utroligt mange ulækre mennesker i Indre By. Larmende provo’er, med lidt for store muskler og lidt for små hjerner. Men hvornår er vi blevet så afstumpede, at vi sparker til folk, der ligger og sover. Spytter efter andre mennesker? Tæsker fremmede, der ikke kan forsvare sig selv – fordi vi kan?
At blive pisset på at stive idioter i byen, er åbenbart heller ikke et ukendt fænomen.

http://arkiv.radio24syv.dk/video/4851924/liv-og-lys-2-del-24syv

En af mine Facebook-venner kunne dele, hvordan nogle psykoer for nogle år tilbage havde sat ild til en hjemløs i Odense.

Gad vide hvad straffen i Danmark er for at sætte ild til et sovende menneske…