Nu bliver I nok en kende forvirrede, Åndsboller. I sidder dér i jeres kedsommelige tilværelse og forventer kloge, sprudlende udtalelser fra hjertebarnet Ditte O., som I kan svælge i, masturbere til og tænke: Guuud ja, det er jo lige præcis DET, jeg tænker! Men gu’ er det da fucking røv! I skal kraftedemig ha’ meninger og underholdning serveret på musselmalet porcelæn, for at gro en selvstændig tanke er da satme ikke noget, I kan prale med. Men Bethany har infiltreret Ditte O. Akkurat som hun infiltrerede Mediegalskaben, Klynkekusserne, Realityidioterne, de pikvedhængte og de hjernedøde bloggere i sin tid.

Grødhoveder som I er, sidder I vel med tomme undrende blikke a la Zangensinken over Bethanys tilstedeværelse hos Hjertebarnet, men landet ligger sådan, at Bethany inden afrejse til Skagen, smed datter på 4½ af hos Ditte O. Hun er jo åbenbart typen, der lider af hæmningsløs kærlighed til børn. Må hun kraftedemig da være, siden hun sponsorerer utallige oppustede negerbørn via Børnefonden! “Barnafånden”, som de siger. Hold kæft, hvor lyder det åndssvagt!

Nåh, men Bethany er hjemvendt fra udlandet – udblokket og diarréramt – og det var tid at hente datter på 4½. Ingen var hjemme, da jeg kimede dørtelefonen ned. Heldigvis er Bethany god på den fingernemme måde, og da jeg samtidig har en fortid som smidig klatretyv i Colorado tilbage i 73′ , var det ingen sag at lirke mig ind med den klassiske hårnål.

Lejligheden var mennesketom, men der lå et brev til rengøringshjælpen. Familien var tilsyneladende taget på noget landlig badeferie. Inkl. datter på 4½.

Hæhæ.

Så har nogen vist hytten for sig selv. Ligger pt. og skriver dette blogindlæg i badekarret, hvor sæbeskum m. hindbærduft omkranser mine flade, lange, usynkroniserede babbelutter, akkurat som Asger Aamund kan li’ det. Mit blik hviler nu og da fornøjet på den plakat af kongefamilien Ditte O. (med tyggegummi) har klistret op over toilettet.

Over spejlet hænger dette billede (Må være noget skabelon hun bruger, når hun tegner øjenbryn op):

Nåh! Jeg har ikke hele dagen til at underholde jer, åndsamøber! Har inviteret Dan R og Morten Resen på stegt flæsk og dessert – som jo selvfølgelig består af Bethany kun iført jordbærgrød og skåneærmer. Joo, Bethany er altid frisk på en lummer trekant. Og med de ord, vil jeg slutte af med en lille anekdote fra mit fantastiske værk af en bog. Har trods alt en noget underlødig fortid med hjertebarnet.

Bethany på briksen i Horserød

Bethany er klar over, at man som opmærksom læser kunne antage, at jeg bare skyder om mig med holdninger, jeg ikke har belæg for. I så fald tager man saftsusemig fejl. For Bethany ved alt. Især når det kommer til de fordrukne og liderlige politikere. De typer er vilde med Bethany. Som honningbier helt nede i krukken. Derfor har Bethany altid haft et rigt og sekretfyldt sexliv. Liderlige habitter er der som bekendt nok af, og vi har det godt sammen. Alkoholforbruget bevirker nemlig en vis form for fælles fodslag.

Bethany har eksempelvis en intim fortid med Peter Brixtofte og ej i den forbindelse at glemme: Noller. Hvem fanden tror I, det var, der viste dem vejen til fordærv? Moi (mor). Men kraftedemig om jeg vil ha’ deres triste skæbner og rødmossede fjæs på samvittigheden. De er jo fandme voksne mænd, og de kunne jo bare ha’ sagt fra. Bethany hverken kan eller vil klandres for, at mændene havde rygrad som en slatten pik. Og mener man nu, at Bethany måske ikke helt fin i kanten, skal man tænke sig godt og grundigt om, for at tømme kommunekassen – det kunne jeg da kraftedemig aldrig finde på. Den slags ville jeg til hver en tid overlade til adoptivsøn Adolf.

Vi var nu ellers et dejligt lille trekløver – Noller, Brixen & Bethany – så længe det varede. Brixen sørgede for urimeligt dyr rødvin ad libitum, Noller lufttrommede og Bethany besad kødfløjten. Helt til roden endda. Vi drev nærmest den kære Ditte Okman til vanvid, hvilket måske er afslørende for, hvorfor hjertebarnet tillagde sig hang til bitter og vodkamus. I tror vel for fanden ikke, det var i ædru tilstand, hun skrev de famøse Facebook-statusopdateringer?

Ditte Okman, hvordan fanden kommer hun nu ind i billedet, tænker I? Det skal jeg sige jer. Hun var sommetider fjerdemand, når Bethany ikke kunne magte de to mandslinger alene. Den slags forekommer ellers sjældent, men man kan jo ikke undsige sig, at russerne til tider kommer væltende. Ditte O. var Bethanys redningskvinde på den måde. Det var dog en kortvarig firkant, for efter en episode, hvor Ditte O. kraftedemig ikke magtede mere lufttrommeri fra Nollers hånd og derfor langede ud efter ham med en dårligt tilberedt lammekølle, blev stemningen sgu mildt sagt lidt trykket. Herefter begyndte brormand Jørgen at blande sig og nægtede Noller at deltage i flere seancer. Åh, sikke minder. Hvor kom vi fra? Nu tabte Bethany helt tråden.

Nå, men I kender jo historiens gang. Brixtofte blev frataget rødvinen, Noller gik på vandvognen og lod sig for evigt kue af bror Jørgen, og Bethany gik nye uransagelige veje. Det var lige omkring den tid hvor jeg indledte en affære med endnu en liderlig minister. Men det skal vi nok ikke komme ind på her. Bethany var dog en god ven og har flere gange været på Brixen i Horserød. Hvis I forstår sådan en lille én. Ja, det manglede da bare med al den gode vin og gratis middage på Bregnerød Kro. Bethany er god på den måde. Og utugtig opførsel i et fængsel har nu altid stået højt på listen over foretrukne samlejesteder. Lidt ekshibitionist er man vel altid. Bare spørg Onanikartellet.

På den måde er gode og bæredygtige processer jo egentlig forbundet med det offentlige system: Brixen købte rødvin for offentlige kroner. Noller blev alkoholiker via statsmidler. Noller endte i statsbetalt afvænning. Brixen i statsfængsel. På den måde skabtes arbejde til endnu flere offentligt ansatte og herved flere offentlige lønninger. Vi skal kraftedemig være glade for vores velfærdssystem! Lad os skåle på det.

Røv-ikon fra Bethany

PS. Ditte O., du glemte vist at pakke dine trusser.

Ingrid Ann Watson

Iben Maria Zeuthen

Bente Dalsbæk havde haft en utro kæreste, Ingrid Ann Watson var blevet skilt på grund af utroskab – og jeg måtte jo indrømme at have været utro en del gange i mit liv, men den slags er selvfølgelig overstået nu. Heldigvis er jeg tilbøjelig til at sige.
Utroskab har aldrig gjort mig noget godt…

I løbet af programmet ringede blandt andet “Rikke” ind og talte for åbne parforhold – dem fatter jeg ikke en skid af, men den ordning gav altså den bedste mening for hende, og hun mente som udgangspunkt, at hun blev tættere knyttet til sin mand, jo mere hun blev givet fri.

Jeg har det lige omvendt.

En anden kvinde ringede ind og fortalte, at hendes nuværende mand gik til thailandsk massage, hvor han fik en såkaldt “happy ending”.
Det var der intet happy i for hende, men efter adskillige parterapitimer, havde hun valgt at leve med det. I en slags sorg.

Nå, men en af de sjoveste og mest sindssyge ting, jeg lærte i løbet af programmet, var, da direktøren for Randers Regnskov var igennem på en telefon.
Han kunne nemlig fortælle, at man kan se på størrelsen af abers klunker, hvor monogame eller ”utro” de er!!

Bavianer, som har meget store testikler, er åbenbart meget utro og boller til højre og venstre, så at sige, uden hensyn til damen, han måske lige har knocket up – hvorimod en chimpanse, som har meget små testikler, er monogam og holder sig til derfor en enkelt Baviandame, så længe de er et par.

Det er satme viden (og videnskab), man kan bruge til noget!

Og nu er det jeg tænker, om man også kan udlede noget lignende på mennesker.
Er mænd med tunge nosser mere tilbøjelige til at bolle udenom, end mænd med små nosser?

Hvis vi kvinder kigger tilbage i arkivet over kærester og ægtemænd gennem tiden, hvordan har de så opførst sig?
Har dem med tunge, store klunker været os mere utro? Og har dem med små været hengivne, monogame prinser?

Oh.

Lyt til programmet Igen og Mødregruppen første time HER og lytternes oplevelser og panelsets ærlige erfaringer.
Og hør i anden time om blandt andet dyreverden og abetestikelstørrelse HER.

Jeg er fra flere kvindelige sider blevet opfordret til at se Sex, Kaos og Bekendelser, som bliver vist på DR2.
Jeg har aldrig kunne tyre film som Nynnes Dagbog, Veninder og Bridget Jones, jeg synes de er nogle røvsyge stereotyper og har aldrig fundet særlig interesse i det, som definerer kvindeting; Slankekure, make-up, shopping og en masse andet tomt blæs.
Men på DR2 skulle jeg se fem angiveligt meget forskellige kvinder dokumentere deres liv over 100 dage.

Men der blev jeg skuffet. For uanset hvem af damerne man følger, er det nøjagtig de samme ting, de siger og lever efter; de vil finde en mand og have børn – og livet uden mand og børn er nederen.

Endnu engang viser kvindeuniverset sig at være så uhyggelig snævert, at jeg må overveje, om kvinder virkelig ikke rummer andet end obsessiv besættelse af parforhold og med tilsyneladende eneste mål for livet at formere sig. Og så længe de ikke har nået det, er livet åbenbart halvt.
Om det så er håndbold-Tove fra Jylland, der konstant skal bekræftes af ny kæreste på den hovedrystende efterskoleagtige måde, den meget unge Zyta med ekskæreste og dreadlocks (so 90’ies), fraskilte Majse Njor eller den selvudråbte man-eater, Frida, der i øvrigt viser sig at være den mest volvo-hungrende og formeringsbesatte af dem alle sammen.

Jeg er med på, at kærlighed er vigtigt for de fleste almindelige mennesker – men det havde sgu været fedt, om man ikke kun havde valgt kvinderne ud fra forskellig alder og landsdele og fundet en, der havde bare ét enkelt andet meningsfuldt gøremål eller drøm for livet.

Der jo bliver nødt til at være andet i deres liv. Altså, de må jo bare engang i mellem have samtale om andet. Forbandet ærgerligt, at vi ikke ser det. Jeg har lyst til at smadre mit fjernsyn, ver gang jeg ser hende der Tove. Hun er jo helt ulidelig. Tænk, hvis hun er sådan i virkeligheden: Hele tiden sidde og spørge sin kæreste, hvrofor han kan lide hende og hvor meget. Og bagefter ressonere over svaret til kameraet og konkludere, at hun ikke selv er helt klar til at sige det tilbage til ham – for så at bede ham om endnu mere bekræftelse. Puha, det er anstrengende. Nærmest en syge. Særligt, når vi alle ved, at hun er ved at flække af forelskelse. Så sig det dog!
Det bliver så barnagtigt kompliceret, og jeg gider ikke være en del af det endimensionelle selskab. Øv!

Måske mest øv til instruktør og klipper, for jeg begynder helt at tvivle på, om kvinder med andre mål i livet en mand er en sjælden race.
Til gengæld begynder jeg at forstå, hvorfor der er så få kvinder i topposter – det giver fin mening, når det eneste vi åbenbart rigtig interesserer os for, er, at være kone til en mand og få nogle børn.
Det er åbenbart de to ting, vi benhårdt går efter fra fødsel til død, hvis man skal tro kvinderne i programmet – og i alle de endimensionelle chick-flick-plat-film for egen målgruppe.

Men midt i hele singlelivs-kaosset, er der alligevel Amira. En mor til tvillinger, som hun er hæmningsløs træt af at være sammen. Børn, som hun ikke finder hverken charmerende eller elskelige.
Amira lukker modigt og overraskende op for en helt ny og tabuiseret virkelighed, ingen synes at tale om. Ikke at elske sit liv som mor. For puh, der meget trofæ og konkurrence med børn.
Puh, der meget prægtighed. Alt er altid godt og rent og pænt. Mødres børn er altid søde og særdeles dygtige. Og os, der ikke har dem bliver ofte beskyldt for enten ikke at vide hvad kærlighed er, eller bare være egoistiske.
Men Amina er fucking træt af sine to piger. Hun orker ikke deres græden, hun gider ikke lege med dem mere – hun gider ikke tage dem op.
Hun erklærer for sin mand, at næste gang nogen siger i Metroen dikker, ”ih, nogle søde børn”, vil hun svare, ”Ja, det kan godt være, at de ser sådan ud, men de er røvsyge at være sammen med”.
Og helt ind i hjertet bliver det, da hun flyver i faldskærm på en længe ventet ferie og betror kameraet: Hvis jeg falder ned herfra, så er det slut. Så har jeg ikke mere ansvar overfor nogen. Det føles helt vildt befriende. Det gør sgu indtryk.

Amina rører ved noget, meget få mødre tør. Hun bryder sig ikkenaturligt om at være mor. Hun savner sin mand. Og sig selv. Hun vil have sig selv tilbage.

Jeg tror Københavns Kommune har mange parforhold på samvittigheden, når der skal gå op til 15 måneder, før ungerne kan komme i institution. For tro det eller lad være – der er andre mål i livet end at glo på mand og børn.

Jeg har ikke specielt korte bryster og er almindeligvis ret stor fan af at man kan blive plastikopereret. Men jeg blev sgu alligevel noget overrasket, da jeg læste om 17-årige Bette, der samler ind til nye bryster – udelukkende fordi hun ikke synes, at dem hun har, er pæne nok.

Nu forstår jeg jo slet ikke det der med ”nye” bryster – særligt fordi hendes bryster jo lige som er sprithamrende nye – men 17-årige Bette vil altså have den gavmilde del af Danmarks befolkning til at forstå sit store problem; hun har normale bryster (hun tror, er unormale), og nogen må hjælpe med at betale.
Det kunne vel forventes, når mange af hendes forbilleder formentlig har stramme struthorn lavet i Sverige – der er sgu ikke mange unge på Bettes alder, der optræder i TV uden to buttede plastikpuder mast ind under brystvorten.

Så undskyld mig, men kunne man indføre et fag i folkeskolen, der hed ”Patter”?
Jeg tror det er på høje tid, at ungdommen finder ud af, hvordan et helt sæt normalt sæt patter ser ud i Dagens Danmark. Ja, måske på verdensplan.

Man kunne måske lave en undervisningsbog med afrikanske bryster, indiske, japanske, australske, franske – ja, og så masser af danske i alle aldre. Så kan de med eget syn se, at babser kan komme i alle afskygninger, selv om man deler samme alder og nationalitet.
Måske skulle man også smide et par ”før og efter” amning, så Bette og hendes veninder ikke bliver så overraskede og hjerteskærende og ulykkelige, når kirtlerne igen forandres med børnefødsel.

Jeg har hørt om et program i fjernsynet, hvor man viste en flok engelske skolebørn en masse ægte og uægte babser. Ud over at de ikke engang kunne vurdere, hvilke der var naturlige og hvilke der var kunstige (ja, børn har sgu aldrig været så skarpe til biologi), så var størstedelen af dem helt overbevist om, at de falske bryster faktisk var de mest almindelige og, ja, naturlige. De kunstige blev faktisk udpeget til at være sådan, den slags kvindeligt vedhæng almindeligvis ser ud.
Det er da underligt. Er vores syn på et par bryster virkelig blevet så forskruet, at unger i deres vildeste fantasi kan forestille sig, at de hænger? Eller er uens? Eller flade? Små? Ja, almindelige?

Jeg tror, jeg vil skrive et forslag til undervisningsministeren. Om ikke andet, så lader det til at være lige så afgørende at få på dagsordnen i seksualundervisning som fx brugen af kondomer er, og hvornår man får hår på klunkerne. Hvis altså ikke Bette skal gå rundt og tro, at hun er en freak.

Men til de unge piger, der læser med her og er ærgerlige over deres a- eller b-skål, kan jeg afsløre, at bryster bliver større med alderen. Meget. Og hvis man er glad for grillkylling og kartoffelkager, ja, så bliver de faktisk rigtig store!
Sidst jeg var i en undertøjsforretning, var mine blevet så store, at jeg begyndte at græde. Og skal jeg så starte en landsindsamling? Nej, jeg skal holde op med at æde så meget grillkylling med kartoffelkager.

Så indtil vi får ændret seksualundervisningen, må jeg anbefale Bette at spare lidt på patterne og bruge pengene på mad, evt. en psykolog.

Så er det blevet officielt, at Vild med dans tager endnu en omgang på gulvet på TV2. Andet ville måske også være dumt, når nu seerne fortsat elsker konceptet. Men sidste år fik stationen og casterne en ordentlig lammer og adskillige fnis, da pressen og befolkningen blev præsenteret for holdet – halvdelen var nemlig totalt ukendt for offentligheden. Mange er endda stadigvæk. Hvor var stjernekvaliteten?
Så som det gode menneske jeg er, vil jeg da gerne give mit bud på et succeshold, der vil være seermagneter – endda helt gratis.

Michael Monetz
På DR1 kunne man i denne uge se det nye program ”So F****ing Special” med Christine Feldthaus, der blandt andet præsenterede os for disciplinen hundedans. Nu har Monetz jo en særlig kærlighed til hunde, om end den der poserede fotogent med hans stive lem er død – men en ny kategori, hundedans, ville være et forfriskende input

Fredrick Joshua Fetterlein, alt hvad han kan tjene penge på
Ham kan man få til at gøre alt for penge. Og samtidig vil Tv2 tage et socialt ansvar og (forhåbentlig) holde ham ude af kriminalitet og fuskerier, hvis han i op til 12 uger får honorar

Claus Meyer, forretningsmand og lidt kok
Han kunne eventuelt danse med Peter Lundin. Man skulle efter sigende blive så glad af motion, at det kun kan blive endnu en godgørende merit på forretningsmandens CV

Claire Ross-Brown, skuespillerinde og model
Bare så hun kan få noget andet at tale om, end hendes rolle i Klovn for syv år siden.

Robert Lubarski, sexolog
Meget liderlig type, der har for vane at belære danskerne om, hvordan de skal bolle, mens hans stakkels kone sidder derhjemme og håber, at han selv holder den i buksen.
Han kunne indføre den liderlige ”trommedans”, han i bedste sendetid lærte befolkningen i programmet ”Sexologerne”

Vibeke Storm, regionrådsformand
Der skal altid være en lidt plump dame med. Engang var det Annemette Rasmussen, som endte med at ligne en mean tonet latino-skønhed.  Denne gang kunne det være Vibeke Storm, der fik forvandlingen. Hun har vist også rigeligt med tid nu.

Christian Kjær, konservativ erhvervsmand
Der skal altid være en lidt gammel klammert med og ham her skulle efter sigende være ret god til at danse plus morsom. Hans nye gravide kone skal nok tage sig i agt.

Pusle Helmuth, tidligere barnestjerne
Hun er veninde med Janni Spies, så kunne Tv2 få hende ind som publikum. Added value.

Janni Pedersen, vært og reporter på TV” NEWS
TV2 er jo en stor familie, og med varierende held med deres egne vejrværter i konkurrencen, er det måske tid til at prøve en NEWS-vært.  Jannie ligner en, der kunne trænge til noget rytme i kroppen

Svenning Dalgaard, Korrespondent for TV2
Endnu  en fra Tv2-familien, der trænger til lidt branding. For nogle år siden, gennemgik herren en anden ungdom med elskerinden Natasha Enetoft – personligt, synes jeg han fortjener en tredje ungdom. Han ser så leverpostejstrist ud…

Natasha Enetoft, Byrådsmedlem i Egedal Kommune
Hvorfor ikke?

Bobler i tilfælde af afbud:
Stig Elling, direktør i Star Tour
Han er jo med i alt andet…

No-go:
Amalie, reality-stjerne
Vi gider ikke se på Peter.