Der har lige været TV-Festival, hvor branchen kårede egne bedste.
Jeg skal være den første til at sige, at der er mega meget godt i fjernsynet. Også alt det, P1 Orientering-hellighederne ikke synes er fint nok. Man skal fandeme ikke undervurdere underholdning.
Men her de sidste par uger, har jeg bemærket en del, som alligevel er FOR dumt. En af dem er den just ny udkåret bedste TV-vært Bubbers forsøg på at gå ”tæt på” i Verden ifølge Bubber. (mere…)
Jeg er sådan en teenage-agtig type, der med mellemrum bliver meget vred på min mor. Jeg ved faktisk ikke, om det nogensinde holder op, og i skrivende stund kan jeg ikke engang huske alle årsagerne til alle gangene, jeg er blevet sur. (mere…)
Jeg er stor fan af tv-serien Boston Legal, som kører omkring middag på TV2 ZULU – sådan nogle som mig, der selv bestemmer arbejdstider, kan se fjernsyn på alle tider af døgnet. (mere…)
Jeg synes faktisk ikke, at jeg er specielt gammel.
36 år, for at være helt præcis – 37 i oktober. Det er jo egentlig ikke så meget, når statistikken siger, at jeg bliver mindst dobbelt så gammelt – og de første 10 år af mit liv er forsvundet helt ud af hukommelsen.
Men jeg er begyndt at blive gammel. Ikke af sind, næ næ, der er jeg selvfølgelig stadigvæk 26 – men af udseende.
Jeg er begyndt at få rynker. Og det synes jeg ikke er særlig sjovt!
I mange år har jeg kendt til nogle mystiske vandrette linjer mellem næse og mund, men her den anden dag opdagede jeg, at jeg var ved at udvikle en sur mund. Ikke bare de der damerynker omkring munden, der i værste fald får den til at ligne en hønserøv – næ, jeg har sgu fået begyndende vigende mundviger. Den der rynke i hver mundvig, som meget gamle damer savler i på plejehjemmet. Fuck.
Jeg orker ikke tanken om, at min mund hænger ned af om få år. Måske inden jeg er fyldt 45 og er på toppen både seksuelt og karrieremæssigt.
Det er fucking uretfærdigt!
Min mor er af den skole, hvor alt skal være så naturligt, som muligt. Hun har aldrig gået med BH, og hun har lange hår under armene. Hun har altid gjort en dyd ud af at hylde det naturlige, og det er vel på mange måder også fedt. Men sådan er jeg ikke. Jeg er ikke der – og har aldrig været det – hvor jeg er pisse ligeglad med det hele.
For noget tid siden var jeg på Tenerife. Sådan en charter-ferie med pool og all inclusive, og der var rigtig mange voksne damer. Sådan omkring de 60-75 år. Nye pensionister og gamle.
De gik alle sammen rundt i badedragter, bikinier eller korte t-shirts med absolut frie (og lange og tunge) bryster indenunder.
Langt de fleste af damerne var overvægtige. En del af dem havde rimelig slasket lår og meget tydelige åreknuder. Helt almindelige aldringstegn. Men de skjulte dem ikke. De morede sig. Larmede og morede sig for deres efterløn og pension. Drak øl og vin og spillede dart, så brysterne svingede fra side til side, hver gang pilen blev sendt afsted.
Deres mænd jublede og skålede med.
Jeg var sgu alligevel lidt imponeret over damerne. Sad og beundrede dem og tænkte, at jeg glæder mig til at jeg bliver pisse ligeglad med, hvordan jeg ser ud. Eller i hvert fald rolig. Accepterende.
Men det er jeg ikke nu. Tværtimod. Jeg synes, det bliver lidt sværere, nu hvor teenage-rygningen, overfodringen og ferierne i Israel viser sit grimme fjæs igennem min hud.
For nu at citere en kær kending fra Casper og Mandrilaftalen, så synes jeg, at det går meget, meget stærkt…
http://www.oestrogen.dk/Skoenhed/Din-krop/2011/07/Ditte-Okman-1.aspx
Der er mange ting mit lille hoved slet ikke kan forstå. Og en af dem er, hvorfor folk stiller op til visse programmer.
Altså, jeg forstå godt, hvorfor uduelige stemmer stiller op til X-factor, når velmenende venner og familie har løjet dem op i hoved og gentaget til uendelighed at ”jo, du synger bare herre godt.” Og stemmen inde i ens eget hoved lyder faktisk ikke som andre hører den i virkeligheden. (mere…)