Giv din pant til hjemløse

Størrelsen af klunker afslører utroskab

Nogen gange sidder jeg i panelet i radioprogrammet Iben og Mødregruppen Radio24syv. Et program, der debatterer livet, og alt hvad det kan indeholde.

I torsdags talte Bente Dalsbæk, Ingrid Ann Watson (hende parterapeuten fra De Unge Mødres Drøm), jeg selv, og selvfølgelig værten, Iben Maria Zeuthen, om utroskab med lytterne.

 
 
Bente Dalsbæk

Ingrid Ann Watson

Iben Maria Zeuthen

Bente Dalsbæk havde haft en utro kæreste, Ingrid Ann Watson var blevet skilt på grund af utroskab – og jeg måtte jo indrømme at have været utro en del gange i mit liv, men den slags er selvfølgelig overstået nu. Heldigvis er jeg tilbøjelig til at sige.
Utroskab har aldrig gjort mig noget godt…

I løbet af programmet ringede blandt andet “Rikke” ind og talte for åbne parforhold – dem fatter jeg ikke en skid af, men den ordning gav altså den bedste mening for hende, og hun mente som udgangspunkt, at hun blev tættere knyttet til sin mand, jo mere hun blev givet fri.

Jeg har det lige omvendt.

En anden kvinde ringede ind og fortalte, at hendes nuværende mand gik til thailandsk massage, hvor han fik en såkaldt “happy ending”.
Det var der intet happy i for hende, men efter adskillige parterapitimer, havde hun valgt at leve med det. I en slags sorg.

Nå, men en af de sjoveste og mest sindssyge ting, jeg lærte i løbet af programmet, var, da direktøren for Randers Regnskov var igennem på en telefon.
Han kunne nemlig fortælle, at man kan se på størrelsen af abers klunker, hvor monogame eller ”utro” de er!!

Bavianer, som har meget store testikler, er åbenbart meget utro og boller til højre og venstre, så at sige, uden hensyn til damen, han måske lige har knocket up – hvorimod en chimpanse, som har meget små testikler, er monogam og holder sig til derfor en enkelt Baviandame, så længe de er et par.

Det er satme viden (og videnskab), man kan bruge til noget!

Og nu er det jeg tænker, om man også kan udlede noget lignende på mennesker.
Er mænd med tunge nosser mere tilbøjelige til at bolle udenom, end mænd med små nosser?

Hvis vi kvinder kigger tilbage i arkivet over kærester og ægtemænd gennem tiden, hvordan har de så opførst sig?
Har dem med tunge, store klunker været os mere utro? Og har dem med små været hengivne, monogame prinser?

Oh.

Lyt til programmet Igen og Mødregruppen første time HER og lytternes oplevelser og panelsets ærlige erfaringer.
Og hør i anden time om blandt andet dyreverden og abetestikelstørrelse HER.

 

Næste indlæg

Giv din pant til hjemløse