Jobannonce i Ældresagen

 92 år og aktiv på arbejdsmarkedet.
Den historie hører vi sgu ikke tit i Danmark, hvor vi gør en dyd ud af at sætte yngst mulig alder på tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet.
Jo før jo bedre, synes målet at være.

Men ikke journalist Andy Rooney. Siden 1978 har han været en fast del af nyhedsprogrammet ”60 Minutes”, som han runder af med et par minutters revsen, men fra på søndag pensionerer han sig fra tv-stationen CBS.

Gad vide, om vi nogensinde kommer til at se en 92 årig journalist på skærmen i Danmark. Eller en 80-årig. Eller måske bare en 70-årig?
Næppe. For hvor man i visse dele af verden hylder alder som erfaring og viden, afskaffer vi systematisk enhver rynke på skærmen.

Det tætteste vi kommer på en gråhåret mand på skærmen er vel Per Christiansen på TV2 Nyhederne. Gråhårede kvinder er der ikke nogen af. Der er vel nærmest ikke en over 45.
Faktisk synes værterne at blive yngre og yngre. På TV2 NEWS har værterne nærmest en gennemsnitsalder på 12 år, hvilket også afspejler standarden i en del interviews. På Go’ Morgen Danmark er den ikke meget højere, efter Ole Stephensen og Line (som nu har fået skånejob på Lorry) fik sparket.

Men hvorfor må man egentlig ikke være gammel på skærmen i Danmark? Ikke engang i de programmer, som burde være oplagt fro den modne vært.

I England har man brugt fx Kim Wilde til nogle haveprogrammer – en moden professionel gartner og have-entusiast, der rent faktisk ved, hvad hun taler om.
Det sidste haveprogram jeg så i Danmark, havde Gudhjælpemig Mikkel Herforth som vært.
I et ugeblad kunne jeg læse, at Mikkel Herforth ganske vist ikke har en have. Faktisk ved han ikke, en prut om træer og planter og urter og jord.
Som TV2 selv skriver:

– Det har været lærerigt at lave “Han, hun og haven”, ligesom det har været en stor glæde at være med til at lette nogle menneskers hverdag og gøre dem glade med en ny have, siger Mikkel Herforth, hvis havekendskab er yderst begrænset… Han bor i en lejlighed i hjertet af København.

Altså ikke et ondt ord, om den sikkert flinke mand. Men hvorfor fanden har man fra TV2s side ikke valgt en ældre mand eller dame, som faktisk ved noget om have? Eller en, der som et minimum interesserer sig for have?
Nej, op i røven og pyt, pyt med det. Vi skal bare have en ung. Og en pæn.
Det virker helt åndssvagt.

På DR er den altid smilende Louise Sloth vært på ”Hvad er det værd”. Og heller ikke et ondt ord om hende. Men jeg forstår ikke, hvorfor man ikke har fundet en dame eller mand, som rent faktisk ved en masse om antikviteter.

Har vi ikke nogle gamle i det her land, der egner som værter? Nogen, der har lidt i rygsækken? Det synes jeg ville klæde tv-stationerne – og jeg er sikker på, at seerne ville få mere for pengene.

Men nu, hvor virkeligheden er en helt anden, ville jeg som chef for en Tv-station i det mindste forsøge at begrænse den totale udstillelse af manglende tyngde og overveje nøje, hvem af værterne eller medarbejderne, der skal brandes i quiz shows som fx ”Hvem vil være millionær”.

Som fx i sidste uge, hvor man kunne se Cecilie Frøkjær og Ida Wohlert vakle sig igennem spørgsmålene og blive kappet af: Hvorfra tog Titanic sin jomfrurejse?
Shit, det gjorde nas. Ingen af dem vidste tilsyneladende, at det var fra Southampton.

Der er god branding, og så er der mindre heldig branding.

Hvis det er så svært at finde relevante og vidende værter, at man må ty til smukke vejrpiger eller de samme unge travere, kan jeg anbefale at tage fat i Ældresagen eller Journalistforbundet. Der må da for helvede være nogen, der kan variere billedet.