Censur af virkeligheden

Nu er jeg måske ikke kendt for at være den mest bornerte type i kongeriget.
Jeg indrømmer gerne at være en af de første til at fejre ekstrem åbenhed og søge grænseland.
Jeg er ikke bange for bandeord og platheder. Faktisk så lidt, at min mand har behov for at instruere mig, når hans forældre kommer på besøg fra Wales. De har i øvrigt før undret sig over, at deltagerne i x-factor siger fuck på live-tv, mens jeg har rullet med øjnene og sagt: “Herregud, sådan noget går vi ikke op i her i landet”.
Hvorfor gå op i et “fuck”, når man verden over længe har lavet ”jo-vanvittigere-jo-bedre-Tv”, om det så var Big Brother, Robinson og operationer af misfostre.
Her forleden sad jeg og så Verden ifølge Bubber, som handlede om, at vi danskere tilsyneladende i større omfang, end man lige går og tror, boller med dyr.
Det syntes Bubber var ulækkert, og derfor travede han ud i Danmark for at finde nogen, der kunne fortælle, hvorfor de gør det.
Altså boller med dyr.
Det fandt han ikke rigtig, og så var det program slut.
Men Tv2 valgte alligevel at vise det totalt indholdsløse program, fordi det netop rørte ved en sjældent afprøvet grænse.
Mon ikke, det var de længe ventet billeder, vi var blevet advaret om hele ugen, der fik langt de fleste til at tænde for Tv2 den aften – Bubber i sig selv har de fleste formentlig for længst fået nok af. Og indholdsmæssigt fik man absolut INTET ud af programmet. Ingen blev klogere. Ikke engang Bubber.
Vi har også Paradise Hotel, hvor man hælder sprit på en del af den letbenede befolkning i håb om, at de herefter spreder dem til produktionens og seernes store fornøjelse. Vi vil nemlig ikke bare se dyresex, vi vil også se almindelig menneskesex.
Vi vil også se live streaming fra Haiti og Japan og se billeder på nettet af en massakre på en brasiliansk skole, hvor elever indsmurt i blod farer rundt for at redde sit liv. Vi vil se Gitte Nielsen blive opereret ud af en falleret liv. Og det er der sådan set ikke noget nyt i. Det ekstreme har altid fascineret.
Hvad der til gengæld er helt nyt, er en mystisk forskrækkelse over alt det, som faktisk burde være helt normalt og en del af vores alle sammens hverdag.
Fx at en baby bliver født.
Det lader til, at Tv-bosserne i Danmark – eller deres bosser i udlandet – er ved at blive lige så skinhellig-bornerte som det nypuritanske USA. For samtidig med, at produktionsselskaberne hele tiden søger at røre de helt fine grænser og tabubelagte emne for at vise vores medborgere i vanvittige sammenhænge, udfordringer eller situationer, oplever jeg langt mere censur på normaliteten.
Kanal 4 vil rigtig gerne være med på fødestuen, når de unge mødre føder deres børn – men bliver der vist en moders bryst, bliver det sløret.
En moders bryst??? Censureres. Er det sådan vi vil være?
Og lige så mystisk; når den nyfødte baby skal vejes eller have skiftet ble, bliver barnets køn også sløret. What? Hvornår begyndte vi at sløre en babys køn? Og hvorfor?
Er vi så kønsforskrækkede, at vi ikke kan se en lille, nyfødt drengs tissemand, eller er vi bange for, at der sidder bunkevis af pædofile ude i stuerne, der får beskidte tanker?
Jeg synes det er grotesk ulækkert, at seksualisere en nyfødt. Hvilken syg tankegang!
Men hvem tilhører den egentlig?
Stort set alle programmer på Kanal 4, 5 og 6 bliver i dag indledt med advarsel om, at programmet kan indeholde stødende ord eller billeder. Uanset om det er Greys hvide verden eller Singleliv.
Sikke noget sludder.
Og skulle Katrine komme til at sige shit, er bandeordet bippet væk.
Jeg synes, det er trist, hvis man mistænker seerne for pædofili. Men er også træt af bip og advarsler og sludder, der ikke hører hjemme i en dokumentar om unge mødre.
Tænk at et bandeord kan forskrække så meget i den store reality- og dokumentar-sammenhæng.
Det er da helt absurd. Og hyklerisk.