Big Brother is sleeping…

Dengang Tv2 fyldte 20 år, sad jeg og rystede på hovedet og tænkte, hvordan fuck jeg og resten af Danmarks befolkning havde gidet se den omgang amatør-tv.
Studierne lignede noget, der var opbygget af papmache, og så gik alting så ufattelig langsomt.
Præmierne var også helt grinagtige.
I Lykkehjulet kunne man vinde en plaid og en kaffemaskine. Og i Den store klassefest, stod Kamilla Gregersen (senere Bech Holten) med papskilte, som hun skulle klistre op på en tavle, jeg kunne kende fra 70’ernes folkeskole i Farum.

Den går altså ikke mere. Derfor varr det også med målløs undren, hvordan fanden SBS turdet kaste så mange millioner efter et koncept som Big Brother, uden at forny det. Som i overhovedet!
Og fuck, hvor viuste det sig røvsygt!
Og med mellem 112.000 og 137.000 seere må jeg konstatere, at jeg ikke er den eneste, der har kedet mig. Altså helt til selvmordsstadiet.

 

 

I sidste uge var udfordringen, at beboerne skulle synge i kanon. Synge Æblemand i fucking kanon!
Ud over, at jeg undrer mig over, at beboerne ikke engang kunne finde ud af det, så fatter jeg ikke, hvem der har fundet på den ubehjælpsomme idé, der vel mest hører sig en 6-årigs niveau til. Boooooriiiiiing!

Kan man virkelig ikke – med over 100 mennesker ansatte på redaktionen og en forberedelsestid sikkert lige så lang som showet – ikke finde på noget bedre end det?
Har man glemt, at vi skriver tv-tidsalder 2012? Ikke 1998.

Når jeg ser reality fra udlandet, er der generelt væsentlig mere smæk på. Det er sjovt, konfliktfyldt og mega langt ude. Altså se-værdigt. Og det er i høj grad produktionens galskabs skyld – men ved Gud også castets.

Og det er showets største udfordring.
Udover komplet idé-fattighed, må man endnu engang konstatere, at danskere bare er røvsyge i den slags shows.
Vi giver ikke en skid. Vi sidder bare og surmuler og nægter ultimativt at udføre de opgaver, vi bliver stillet, hvis vi mener, at de er under vores værdighed.
Og det er altså ikke så lidt, der er under vores værdighed.

Da der var ”ja-uge” i Big Brother, gad de færreste af beboere overhovedet udføre opgaverne, og produktionen måtte gudhjælpemig begynde eksperimentet forfra! Og til produktionens store frustration, stadig til ingen verdens nytte. ”For der er fandeme ikke nogen, der skal fortælle os noget”, var tilgangen blandt beboerne.
Et klokkeklart eksempel på, hvorfor den slags shows aldrig bliver spændende i Danmark. Vi er for selvbevidste og kontrollerede.

Og den halve million? Fuck den. Vi bor jo trods alt i et velfærdssamfund.
Uddannelsen skal nok komme i hus. Vi har intet på spil.
Tror nok at spillet havde forløbet anderledes, hvis beboerne kom fra det fattigste Brasilien. Men det er jo et helt andet eksperiment.

Et af kerneproblemerne er desuden, at danskere tror, at de skal være “værdige vindere. De synes, at det er “være sig selv hele vejen igennem” er noget ypperligt, der gør dem mere fortjent til at vinde.
Sandheden er desværre bare den, at “værdigt” sjældent er særlig underholdende. Det bliver hurtigt dig og mig og ligeglydigt.
Næ, lad os hellere få nogen ind i et hus, som virkelig forstår, hvad kameraerne i virkeligheden kan bruges til.

Og fordi det er blevet lamt og utidssvarende at se på en flok helt almindelige danskere spise morgenmad, ryge cigaretter, spise frokost, rygecigaretter, spise aftensmad, ryge cigaretter, blev man nødt til at trække desperationskortet; Man smed en stripper, en tyk og nogle dværge ind. Kira Eggers, familie, venner, en seer, pressen, Knaldperlen og Sidney Lee. Senest 10 Facebook’ere… hovedbanegård, kan man fristes til at sige – men lige meget hjalp det.
For dværge og strippere er bare ikke godt nok. Heller ikke helikopterture, busture, udflugt til Sverige kunne ruske liv i konceptet. Kun udvande det. Totalt.
Konflikterne udeblev. Humoren var til at overse. Maskerne faldt aldrig.

Har hørt en fugl pippe, at Kanal 5 påtænker anden sæson.

Må jeg anbefale et mere ekstremt cast. Så er jeg er sikker på, at den seer jeg kender (og som jeg har lovet ikke at nævne navn på nogensinde) lover at kigge med. Særligt, når Umar er i bad.