Masser af hykleri

Hjemme hos os har vi fjernsyn i soveværelset. Det er der mange velmenende mennesker, der har mange meninger om, men vi tror nu på, at vi både kan bolle og have kvalitetstid i ægteskabet, selv om den flade skærm hænger for fodenden af sengen.
Hver morgen, når jeg vågner, tænder jeg for fjernsynet for at se nyhederne, og i den forbindelse bliver jeg samtidigt begavet med Go Morgen Danmark, som jo egentlig er noget meget tilforladeligt fjernsyn. Og de mennesker, der sidder og følger med hver morgen, får sikkert det ud af det, som de skal.
Det lader det til gengæld til, at værterne ikke gør.
Alt for tit virker det som om, at de selv synes, at det er top latterligt, det de bruger det meste af deres arbejdsliv på – nemlig at tale med meget almindelige mennesker om meget almindelige ting.
Jeg har fx lagt mærke til, at Mikkel Beha tilsyneladende har et stort behov for at erklære sig fuldstændig fremmedgjort overfor langt de fleste af de emner, som programmet selv bringer op.
Når det har skønhedshjørne med frisører, som skal hjælpe den danske befolkning med, hvordan de får sat håret en travl morgen, så forstår Mikkel Beha i hvert fald ikke det problem. Han bruger max 4 sekunder, erklærer han.
Og hvis en kogekone er i studiet, vaskepulver skal vurderes eller andre underholdningsprogrammer debatteres, så skal seerne aldrig efterlades i tvivl om, at sådan noget beskæftiger Mikkel Beha Erichsen sig ikke med. Det er ikke ham, der laver mad eller vasker tøj, og han ser ikke fjernsyn, siger han nærmest stolt.
Jeg ved ikke, hvorfor det er så afgørende for manden at understrege, hvor lidt han beskæftiger sig med den kategori af halvbanale emner – men hvor må det være anstrengende at være ansat et sted, hvor man vitterlig ikke fatter en brik af de mennesker og emner, man beskæftiger sig med.
Her forleden havde Lisbeth Østergaard besøg af bandet HUSH, hvor hovedkræfterne er kærester – og så skulle de da selvfølgelig sammenlignes med Keld og Hilda. Og så skulle der grines.
HUSH havde intet problem med sammenligningen, men Lisbeth Østergaard var så begejstret for sin egen geniale allegori, at den måtte gentages hele tre gange efterfulgt af hysterisk fnis.
Altså, er Keld og Hilda så grinagtige?
Og hvor gamle er Go Morgens seere? Alle under 17 år?
Hvorfor dog ikke bare erkende, at ALT det stof man leverer, kunne trykkes i Ude og Hjemme. Hvis ikke det allerede har været det.
Mikkel Beha og kollegaer kunne lige så godt være ansat der, eller på Familiejournalen eller SE og HØR. Der er intet i deres morgenflade man ikke finder i de blade.
At man forsøger at lege, at det er noget HELT andet, det er hykleri.
Og helt hæsligt bliver det, når fjernsynsunderholdningen bringer historien om, at de tabloide medier er gået LANGT over grænsen, når disse fx har afsløret, at Tina Lund udnytter hesteglade piger på det groveste.
Så bliver selv samme Tina Lund inviteret i studiet til et skinhelligt ”nej-hvor-er-det-også-for-galt”-interivew, hvor hun kan fortælle hele historien (en gang til, til fjernsynet), og bagefter kan både kendis og vært vrænge næse af det blad, som trykte historien.
Det er genialt.
Og kendis fatter tilsyneladende ingenting af, hvordan hun endnu engang er blevet (mis)brugt i underholdningens tegn.
Og hvad er forskellen mellem torsdagens glitterblad og de kendispaneler, der fredag aften sidder og udtaler sig om alt på bedste voxpop-vis?
Jeg gider snart ikke høre om, hvor latterlige magasinerne er, fordi de viser store bryster og Paradise, hvorefter man inviterer Amalie i studiet for at synge live.
Stå nu ved, at I laver nøjagtig det samme let fordøjelige underholdning, som Her og Nu, Familiejournalisen og Ude og Hjemme laver.
Alt andet er sgu for indbildsk. Men også arrogant.