Stakkels mænd og vanvidskvinder?

I øjeblikket kører der en kedelig tendens henover skærmen, hvor mænd bliver sidestillet med evnesvage amøber uden nogen vilje, frihed, mening eller respekt.
Det er jo ikke ret mange dage siden at Danmark markerede 8. marts som kvindernes kampdag og endnu engang debatterede, hvor meget og hvor lidt der i 2011 er brug for en sådan dag. Jeg synes vi skal beholde den, der er sgu stadigvæk langt vej for visse kvinder i det her land – og ikke mindst i resten af verden – men nu er det gået op for mig, at det måske også er på tide at give mændene sin helt egen kampdag.
Der ser ud til, at de mener, der er brug for en.
Jeg kan i hvert fald konstatere via fladskærmen, at mændene i det her land føler sig kørt så langt ud på et sidespor, at de nu bliver nødt til at få bistand fra fjernsynet.
På TV2 kører programserien, ”Herre i eget hus”, hvor Pelle Hvenegaard som vært kommer kuede mænd til undsætning for den kontrolsyge og dominerende kvinde, der har indrettet hele huset – kun med manden som TILSKUER.
Herreste gud, og stakkels mand. Det må da også være irriterende. Tænk engang at være gift med en sindssyg kælling, der aldrig giver plads. Men tænk engang at være gift med en leverpostejsmad, der aldrig kvækker en lyd men helt amøbeagtigt blot står og smiler – især hvis han i virkeligheden har det dårligt og føler sig så mishandlet, at han må tilkalde assistance fra vildt fremmede. Nå, men Pelle kommer flankeret med nordsjællandsk-udseende designer, som hjælper denne her undertrykte Adam til igen at finde fodfæste i eget hjem. Og godt for det. Det kan da heller ikke være rigtigt, at han skal gå at have det så skidt.
Samme kanal viser en lignende serie, ”Hvad bruden ikke ved”, hvor manden igen må have en hjælpende hånd til at skabe balance i parforholdet, inden det bliver til ægteskab. Manden skal derfor ikke bare planlægge hele deres bryllup helt alene – han må ikke gøre noget af det kæresten ønsker sig. For han skal jo lære at tage kontrollen (?) så han igen kan få lidt indflydelse på eget liv og skæbne.
Måske har man også været så heldig at se YouSees seneste kampagne med Iben Hjejle og Stine Stengade i hovedrollerne som koleriske kællinger med nærmest til dødsstadiet rolige mænd. Udover at handle om, hvor smart Yousee er, handler den overordnet om, hvor grotesk dominerende og hysteriske kvinder er, men den er jo desværre også et billede på, hvor underhundsagtige og passive mænd er. Jeg er målløs over, at det er sådan kvinder bliver set på – og ret målløs over, hvordan mænd ser på sig selv; Som mentalt gennempryglede, små eksistenser, der slet ikke har plads i eget liv eller må tilkalde fremmed forstærkning for at få et ord indført. Er den danske kvinde Iben Hjejle, der kommer brasende hjem og skriger umotiveret at manden kan glemme alt om alle rettigheder i sit eget hjem? Og findes der virkelig en Nikolaj Kopernikus, der smiler manisk og takker ja ja, mens han fortrækker til de tilstødende?
Det er sgu da helt igennem sørgeligt, hvis manden i det generelle Danmark føler sig reduceret til karklud, kvinden kan vride op efter velbefindende, alt efter om det er penge, sex, rengøring eller praktiske gøremål.
Hjemme hos os, bor vi stort set kun med min mands møbler – for han syntes at mine var grimme. Nu har jeg så fået tildelt mit eget værelse, hvor jeg kan sidde i min gamle, brune sofa og se Kanal 4 på mit kæmpe Nokia fjernsyn købt engang start 90’er.
Men hvis det virkelig er tilfældet, at de danske mænd har brug for de højere magters hjælp (i dette tilfælde fjernsynet) til at finde fodfæste i det altovervejende, kvindestyrende samfund, kan vi så ikke også finde en dag til mændene. Fx 8. april? Nej, nok bedre 8. februar, så de ikke tidsmæssigt føler sig tilsidesat. Så skal vi jo nok også bare til at se et program om det…