Glædelig jule-tv

Årets bedste, værste, patetiske, klamme…

Årets fyring: Peter Schmeichel – Tak, Tv3. Så slipper vi forhåbentligt for at se og høre mere på ham.

Årets klammert: Varmemester og nu boligminister Carsten Hansen og Overborgmester i slikning, Frank Jensen, selvfølgelig. Men nu handler det her jo om Tv, så prisen går til Herpes-Rasmus”, der nu kan lokke med en omgang klamydia i næste afsnit af Singleliv på Kanal 4.

Årest dejligste: Morten Resen.
Og det er ikke kun fordi jeg engang har drukket Cosmopolitans med ham (ja, tænk, det drak han)men fordi man kan mærke, at han holder af sine gæster i Go Morgen Danmark og Voice – fordi han er røv oprigtig og usædvanligt underspillet i forhold til så mange andre underholdningsværter.

Årets sygeste reality-tjek: Da hr. og fru Danmark kunne se og høre Inge Gorm Andersen, sagsbehandler i Brønderslev-sagen, fralægge sig selv og kommunen ethvert ansvar for massiv vanrøgt af flere børn.
Det var sgu hardcore, ulækkert og skræmmende.

Årets tåkrummende: Sorry Villy Søvndal, men dit møde med Hillary var så rædselsfuldt skandaløst, at det ikke engang er det mindste sjovt. Hvis nogen ikke så indslaget og stadigvæk er i tvivl, kan de læse udskrift fra et pressemøde her: http://www.state.gov/secretary/rm/2011/12/178923.htm

Årets sandsigerske: Efter den legendariske Corintha gik bort, har Ulla Terkelsen forsøgt at gøre hende kunsten efter ved enhver lejlighed og har for åben skærm fortalt hvad både Frederik, Elton John og flere statsoverhoveder tænker og føler.

Årets arrogante røvhuller: Mary og Frederik for at lægge deres ungers barnedåb på en hverdag, så det meste af Indre By blev spærret af og forhindrede al almindeligt, trafik, liv og handel. Mageløst!

Årets Tv-par: Mia og Joy. Deres højdepunkt? Selvfølgelig, da Joy fortalte, at mor havde lært hende kunsten at bappe gren. Men jeg var da også godt underholdt på den lidt sørgelige måde, da Mia tvang Joy til at drikke sig fuld – for ellers blev mor skuffet.

Årets evighedsmaskine: Bubber. Er der ikke snart en, der stopper den mand? Jeg orker ikke flere banaliteter forklædt som undersøgende journalistik.

Årets nye koncept: Mig og min mor. Punktum.

Årets elendige interview: Kunne nemt have været det totalt ligegyldige interview med Noel Gallagher i Weekend Weekend, men prisen går alligevel til Cecilie Frøkjærs interview med Britney Spears. Det fik hun nul ud af og brugte derfor efterfølgende uhørt tid på at bebrejde sangerinden. Nu ved jeg godt, at Frøkjærs journalistik måske er lidt rusten – men at spilde seernes tid med at lege dybt forundret over, hvordan Britney på forhånd havde frabedt sig visse spørgsmål, er grinagtig. Må jeg minde Cecilie om, hvordan hun selv har sendt TV2s presseafdeling i forvejen ved planlagt presseaudiens med påbud om at spørge til ny kæreste (og endnu dårligere sandsigerske end Ulla T.) Peter Mogensen?
Er træt af journalister, der skal hænge deres interview-ofre til tørre grundet egen utilstrækkelighed.

Årets selvmål: Özlem i Aftenshowet. Den klovn. Er der ingen nedre grænser for dumhed i selvudråbt godheds tegn?

Årets bedste afsløringer: Operation X. Solid journalistik, der har afsløret usolidariske nassere med snablen langt nede i kommunekassen. Men endnu vigtigere; et los til kommunerne om at fucking tage forvaltningen af skatteborgernes surt indtjente penge en lille smule alvorligt.

Årets værste tv-mor: Malou Stella. Hvis man da kan kalde hende ”mor”…

Årets patetiske: Alle fra Sommer i Sunny Beach. Og særligt med Susan K som gæst. Skal hun ikke snart prøve noget nyt, inden hun fylder 40?

GODT NYTÅR – VI SES I 2012

Næste indlæg

Glædelig jule-tv