Dr. Phil og husmødrene

”Husmorfjernsyn”, er der nogen der kalder det.

Det er det TV, der kører om formiddagen. Sådan noget kun husmødre har tid til at lalle rundt og se, fordi de alligevel trisser i ring derhjemme og laver fars, vander blomster og afstøver de kongelige porcelænsfigurer små børn og hunde, for Gud ved hvilken gang.

I dagens Danmark har vi vist ikke så mange af den slags husmødre – her er det nok overførselsindkomstmodtagere, der har tid til at se den slags føle-Tv – og så mig, som har prioriteret den slags herligheder ind i min arbejdsdag.

En del af formiddagsfladen i Danmark er dog belejret af kæmpemennesket fra Texas, Dr. Phil. Og her kan vi eddermanme tale om amerikansk husmoder-Tv.

I denne uge havde han en mor og datter i studiet. Moderen var ved at bryde sammen i desperation, fordi den blonderet datter ikke længere interesserede sig for skønhedskonkurrencer.
Hun var ikke droppet ud af skolen, hun var ikke på narko, havde ikke fundet sig en 45 år ældre rocker-kæreste. Nej, den 17-årige pige, gad bare ikke længere stille op i skønhedskonkurrencer – og det ville doktormanden da gerne lige bruge en halv times penge på, på nationalt tv.

Kliche-lægen med de gentagende punchlines (”Uanset hvor flad pandekagen er, er der altid to sider af den” – ja, det er godt, fatboy – hvor mange år på uni tog det dig, at det lære den sætning?) var bekymret. Ikke mindst fordi hun havde en kæreste på hele 23 år!

–          Kan han forsørge dig, spurgte den stupide læge igen og igen.

Og så er det bare, jeg spørger: Hvorfor fanden er det nu det vigtigste spørgsmål at få afklaret? Og hvorfor helvede skulle han dog det?
Hun er fucking 17 år, bor hjemme og går i skole – vel for netop at lære noget, så hun en dag kan forsørge sig selv.
Hvad med at spørge, om de er glade for hinanden?

Logikken i det show stinker så meget af den blanke kvindes talerør. Han taler til den snotdumme forstadsfrue, der endnu ikke har fattet, at der er et liv udover indkøb og madlavning og piksutning for pels. For mens doktoren mener, at han hjælper 17-årig med at indse realiteterne, accepterer han samtidig præmissen om, at hun skal opdrages til at blive forsørget. I 2011.

Gak gak, dit fede konservative læs.

En sjovere detalje, var da han her for nylig havde en uregerlig teenager med familie i studiet. Teenageren var løbet hjemmefra, fordi hendes forældre selvfølgelig var nogle uretfærdige og strenge stasi-lignende typer, der kun levede for at kontrollere hende. Derfor var hun flyttet ind til mormoderen, som hun nu havde blanket af og var derfor igen på farten.

Nu gik den store diskussion selvfølgelig på, hvordan hun skulle betale mormor tilbage – men en del af den gik også på, om hun havde haft ret til at tage sin pistol med, da hun skred. Det var ganske vist hendes egen – men mormoderen mente, hun skulle have den i pant.
Der var ingen, der på noget tidspunkt stillede spørgsmålet, hvorfor fanden den 19-årig overhovedet er i besiddelse af et håndvåben.
Edderrådme fucked up TV! Eller rettere, interessant kulturel forskel.

Tidligere på året belønnede ”Dr. Tell It Like It is” en anden frustreret mor med et kosmetisk indgreb.

Den lille operation, som doktor med funklende øjne kaldte den, viste sig at indebære: Et øjenløft, både øvre og nedre, en syre-peeling i hele ansigtet, en full blown ansigtsløftning – og som rosinen i pølseenden skulle hun også have et hage og kæbeimplantat.

I Danmark kan Pernille Aalund måske skaffe sine gæster en taxabon hjem.

Åh, hvor jeg glæder mig til den dag, hvor Danmark er klar til noget egenproduceret husmoder-TV eller vanvittig talkshow i hverdagene.

Spørgsmålet er bare, om vi er interessante nok?