En voksens mareridt – Charter tur-retur part 2

Moden på charterferie i Tyrkiet er ikke tyk. Den er lag-på-lag.

Folk ligger nærmest bunket som søløverne i San Fransisco Bay, om end lugten af råddenskab er udskiftet med dunsten af sød solcreme.

Der er slet ikke plads nok, og derfor kunne receptionisten også med alt for indlært tone meddele os og andre familier, at det to-rums værelse vi havde betalt for, alligevel ikke var ledigt. Ærgerligt! Vi kunne få et enkelt rum i stedet.
Den lille, grimme junior manager gentog igen og igen med indstuderet præcision: ”I understand your problem, but I am just a man in the reception” og nægtede at lade os tale med en overordnet eller Spies. Det kom vi dog til, og efter en lille time havde vi alligevel vores to værelser.

Jeg har aldrig oplevet systematisk snyd på en rejse, men jeg har jo heller aldrig været så dum at forudbetale 25.000 kroner.

Stedet ligner til forveksling en Mjølnerparken bortset fra, at paraboler på altanerne er udskiftet med oppustelige badedyr.
Restauranterne er proppede med larmende børn og voksne med tomme øjne, der helt hjernelammede sidder og mader deres afkom op til 11-års alderen.
Jeg har aldrig set noget lignende.
Deres hjerne har sat ud. Det håber jeg satme også snart, at min gør.
Indtil da ligger jeg på et håndklæde på hård jord, mens snottede børn laver bomber i poolen og skriger deres forældre ind i hovederne i søløveland.

”I skal stå op kl.07.00 for at få liggestole”, forklarede en tysker os.
Gud gider jeg da røv! Jeg troede, jeg skulle på ferie for at slappe af.

Men All Inclusive ferie er ikke afslapning. Det er mega stress med stopur, for der er tid på ALT! (Selvfølgelig) på morgenmad, frokost og aftensmad.
Men derudover er der is-tider, cookie-tiderne, vandrutsjebanetider – forskellige for alle tre, selvfølgelig – begrænsede åbningstider for at få rene håndklæder, tider for frugt, for pis og tider for lort i værste ufrie fascistoide stil.
Et fucking kaos!
Og jeg har aldrig gået med ur!

Unødvendigt at afsløre, at vores medbragte kun har fået is en enkelt gang på tre dage. Og vores håndklæder er pisse våde.

Jeg ved sgu ikke hvor jeg er havnet, men jeg håber, at jeg lærer at forstå det, inden jeg tager hjem.
Lige nu har jeg det som om, jeg har givet penge til Afrika eller pisset i bukserne. Det var kun tanken, der gav mening.

Måske er der nogen der engang har bildt Spies ind, at ”så længe børnene er glade, er forældrene også glade”. Eller også løj de stort, da vi bad om en rejse, der også var rar for voksne.
Nu har jeg booket en massage og håber på et par timers normalitet.