Dronningens 40 års jubilæum

Dittes Darlings

Med så meget royalt sludder og hjernedøde interviews og kommentarer plastret over hele tv-ugen, vil jeg i denne klumme fokusere på noget begavet og positivt. For sådan er jeg bare.

Her kommer listen over mine danske TV-darlings.

Sy Lee, Fristet

Det er eddermanme lang tid siden, man har set en sådan karakter på dansk tv. En buddhistisk bøsse, der er heteroseksuel og tuder i hvert afsnit, fordi han elsker sine meddeltagere så meget.
Jeg tager hatten af for den caster, der har fundet dette vidunder.

Steffen Jensen, Mellemøsten-korrespondent.

Jeg har et crush på TV2s Steffen Jensen!
Han er vidunderlig, når han bærer hjelm og laver menneskehistorier fra de palæstinensiske områder.
Jeg var engang så heldig at møde ham en aften ved et busstopsted ved Det Kongelige Teater, hvor han stod og fløjtende Celine Dion.
Whats not to love?

Mikael Bertelsen, DR2, indtil for to måneder siden.

Beundrer det meste han har lavet på DR2 (og radioens P1).
Første gang jeg mødte ham var på en rød løber, hvor jeg stod og fnes akavet, fordi jeg synes, han er så sjov. Næste gang var til et møde, hvor jeg fik så voldsom kvalme, at jeg var ved at kaste op.
Star Struck, tror jeg det hedder.

Mia og Joy, Singleliv og Mig og min mor

Jeg er vild med Joy. Hun er mere rummelig, end de fleste af os sikkert fatter. Hendes mor Mia er ikke en ubetinget darling og minder om en misbruger af alt: Sin datter, alkohol, opmærksomhed, røg og lidt mere opmærksomhed. Dog uvurderlig for Tv-serien Mig og min mor, som er et oplagt fantastisk koncept, dog lige til lokummet, hvis ikke det var for den bizarre familie.

Knaldperlen, Kongerne i Marielyst

De første afsnit troede jeg kun han kunne tale om en ting, nemlig fisse – og den er da også spændende. Men hvilken darling, han viste sig at være: Elskelig og kærlig og en god ven. Også når de andre i huset skulle have fisse; Ja, så jublede han på deres vegne!

Johannes Langkilde, Vært på Nyhederne

Engang interviewede jeg ham. Han blev meget bange for, at vi ville tage et billede af ham, da han skiftede tøj (fra dykkerdragt til tøj). Du skal ikke skamme dig over din pæne krop, Johannes.
Men han er også en af Danmarks bedste nyhedsværter. Underspillet og altid saglig.

Allan Tornsberg og Nikolaj Hübbe, de to coke-hoveder fra Vild med dans

Rart med nuancer til de tre andre rablere. Og så op i røven med de der stoffer. Eller hvad I nu vil med dem.

Gustav, For lækker til Love

Han har et efternavn, men Gustav er Cher. Gustav er Madonna. Gustav er ham, der bører for lækker til love ind over dørtrinnet og til fest. Der var ikke ret meget uden ham, for han kender sin rolle og forstår eddermanme at levere en vare, når han med overskudsagtig høfligt smil skyder den ene overlegne sviner efter den anden i alle retninger. Som engang han sagde til mig: Åh, det der Kanal 4, de caster altid lissom bunden af samfundet.
Bless…

Louise Wolff, Aftenshowet

Hvis jeg var en mand eller lesbisk, ville jeg være forelsket i hende.

Camilla Framnes, den snart tyndeste i De unge mødre

Framnes er et fucking forbillede. Punktum.

Melissa, en af de flotteste fra De unge mødre

Jeg var Melissah, da jeg var lille. Bare uden extensions, akrylnegle og et barn. Måske hleler ikke helt så brun/orange. Men fuld af lange forklaringer og masser af retfærdighed. Melissah er en vanvittig kærlig mor, tror jeg – en pige, der gerne vil alt det rigtige med sit liv. Hu ner fandeme sweet, og jeg håber oprigtigt, at hun når det hele.

Steinmetz, TV2 korrespondent i USA

Savner ham i studiet som skarp og vedholdende interviewer, der går efter et svar til seerne uden at puste sig selv op.
Jeg forstå godt, han elsker USA, det gør jeg også. Men altså også ham.

Amalie, kendt fra alt

Reality-fænomenet har givet os mange forargede stunder og hysteriske grineanfald. Tak for rysteturene. Jeg glæder mig til at se dig i Junglen med Sy Lee på TV3.

Price-brødrene, Spise med Price mm

Først troede jeg, de var to aparte homo-brødre. Men så faldt brikkerne på plads, og nu er jeg meget i tvivl, om jeg elsker Steffen Jensen eller James Price mest. Pricerne er fucking fantastiske, og jeg ville ønske, de var mine venner, som jeg var i sommerhus med hver weekend.

Karen Thisted og Sussanne Bjerrehuus, Mormors Bordel

Anede ikke, de to damer var så skønne på Tv med deres ærlige væsener. ”Uden filter” er altid interessant i Okmans butik.

Bobler

Eva Jørgensen, tidligere Vært, DR

Eva havde den sjældne egenskab, at hun rent faktisk lyttede til sine gæster og spurgte altid ind. Hun virkede oprigtig interesseret i de historier, hun formidler og nåede derfor altid derind, hvor seeren faktisk blev klogere. Tak.
Jeg håber, hun vender tilbage til skærmen en dag.
Gid hun var mere på skærmen.

Næste indlæg

Dronningens 40 års jubilæum