Sandsigersken møder dronning Margrethe

Dronningens 40 års jubilæum

Endelig blev det dronningens 40 års jubilæum. En begivenhed DR og TV2 valgte at fejre med interview, live og genudsendelser.

Jeg er ikke i tvivl om, at visse royalister lapper det i sig med glæde og kartoffelkager, men rent kvalitetsmæssigt, svarer det i bund og grund til, at man genudsender I Kina spiser de hunde 89. gange.

For det er meget svært at sige noget nyt, og derfor hørte vi igen og igen, hvorfor Margrethe tager det royale tog, og at hendes far havde tatoveringer og sejlede på verdenshavene.

Og så var der det sædvanlige sludder pakket ind i fakta: ”Vi har en regent, der kan følge med tiden”. ”Kronprinsparret er meget folkeligt”. Nogle finder dem altså akavede og umodne.

Thomas Larsen kunne fortælle, at når Frederik overtager tronen, vil tingene ændre sig, fordi han er meget nem at tale med.
Jeg ved ikke, hvor mange gange Thomas Larsen har hørt Kronprinsen tale, men et par udskrifter fra spontane samtaler viser, at netop denne metier er en af hans sværeste.
Lars Løkke kunne fortælle at Dronningen er meget optaget af arbejdsløshed og krisen, men åbenbart ikke mere, end at hun ikke har frabedt sig gaver, som fx det britiske Kronprinsepar gjorde til deres bryllup.

Der er for meget ævl og manipulation, og jeg kunne godt savne et par kritikere, der kunne perspektivere de 10-12 værter og gæster, der igen og igen får lov til at trykke deres sandhed ned i halsen på seerne.
Når sådanne ikke er velkomne bliver det uvedkommende, i bedste fald hverken mere eller mindre end Billed-Bladet på TV. Og det er også et populært blad – men kunne man klare tre udgivelser om dagen?

Mit golden moment var da Lillian Gjerulf rendte rundt inde på Amalienborg Slotsplads og jagtede hattedamer, rablede dialekter og tvangsgrinede jovialt af enhver mands vittigheder. Det troede jeg, hun var alt for fin til. Eller da Tine Gøtzche pludselig afbrød sine medværter og spurgte: ”Hvad taler vi egentlig om?”. Og selvfølgelig da Jes Dorph spottede Jonathan Motzfeldt på Christiansborg.
Mens Ulla Terkelsen kan læse tanker, kan Jes altså se døde.
Jo, det er mange timer, der skal udfyldes.

Af den mere seriøse genre, havde TV2 Stephanie Surrugue i studiet og tale om Prins Henrik, som hun rent faktisk kender og har skrevet bog om og sammen med. Det var dejligt befriende at høre en tale om noget, hun rent faktisk vidste noget om i steder for den uendelige pølse af ligegyldige ord, der er blevet gentaget 9000 før.

Tidligere på ugen brokkede dronningen sig til Ulla Terkelsen over at blive overvåget af pressen. Jeg ved ikke, hvem det er, der overvåger dronningen, eller om det er en ikke helt rask tvangstanke i dronningens hoved. Men Tv-stationerne skal måske overveje, om det er dem, dronningen hentyder til, når de hver især laver i omegnen af 40 timers TV om et 40 års jubilæum.

For det er satme også mange timer, og hvorfor både DR og TV skal sende de nøjagtig samme billeder er mig som forbruger et mysterium. Kan man virkelig ikke planlægge sig ud af det?
Eller vil man bare ikke?

Næste indlæg

Sandsigersken møder dronning Margrethe