Hvem er den klogeste i hele verden?

Jeg er blevet gravid.

Når man siger sådan noget højt, kan man åbenbart være helt sikker på at såkaldt velmenende borgere (eller syge kontrolidioter, der øjner oplysningen som carte blanche til at gå amok i alvidende pegefingre) aktivt, uden nogen form for varsel eller fingerspids gefühl, begynder at belære dig om egne altid negative erfaringer om livet før og efter fødsel.

Og selvfølgelig om din graviditet. For har en dame været gravid en gang, så ved hun åbenbart alt i hele verden. Ikke bare om egen fødsel, familie og barn, men også om alle andres menneskers liv, fødsler, familier og børn.

Det er imponerende. Og ganske rædselsfuldt.

Det er virkelig gået op for mig, hvordan en række kvinder nærmest bliver småliderlige og dybt maniske ved tanken om en gravid i omegnen, udelukkende fordi de øjner chancen for at kunne belære – og ikke mindst kontrollere.

”Så må du ikke ryge!”, skreg en meget perifer bekendt mig ind i hovedet, da hun hørte, at jeg var gravid.
Sagen er bare, at jeg ikke ryger!?
Men det var åbenbart sagen uvedkommende.
Det groteske kælling fik dermed lov til at spille særligt klog (?) og påtog sig overraskende naturligt rollen som lovgivende og kontrollerende magt – og det var sådan set det eneste, det lille optrin handlede om.
Tror faktisk, at hun var pisseligeglad med det ufødte barn – hun kunne bare få lov til at lege ekstra ansvarlig voksen.

”Du skal gå til yoga!”, sagde en anden.

Gu skal jeg røv!
Meget muligt, at du selv har været glad for at gå til yoga, og tillykke med det.
Hvad blev der af konceptet at give råd?
Ex.:
”Nå, er du gravid? Hvis du har lyst til noget blid motion, kan du prøve yoga. Det var jeg overraskende glad for…”

No no. Når kvinder har født, har de en særlig licens til sandheden. Og den er der selvfølgelig kun én af.

”Nå, er du gravid? Så kan du glæde dig til at brække dig. Det skal nok blive sjovt.”

”Er du i 8. uge? Der kender jeg en, der aborterede. Og så kom den hele ikke ud. Så skulle hun udskrabes igen!”

”Når du spiser jernpiller får du mega ondt i maven og får forstoppelse. Glæd dig!”

”Du kan ikke rejse, når du er gravid.”

”Du kan ikke rejse, når du har født!”

”Så er festen forbi!”

”Så kan du vinke farvel til søvn!”

Herren Jemini…

Kære kontrol-tosser.

Jeg har ikke haft kvalme. Jeg har heller ikke haft forstoppelse af jernpiller. Jeg skider faktisk præcis, som jeg plejer. Der er ganske vist sjældent spor på toiletpapiret efter graviditeten, men at det nu også skulle være et problem, vil jeg allerede tilbagevise nu – hvis der skulle være nogle, for hvem det kribler i fingrene for at dele historier om kvinder, der ikke havde lort på toiletpapiret og aborterede i 15. uge. Eller havde kræft, eller fik stomipose.

Jeg har heller ikke haft cravings, haft problemer med at rejse, taget synder ligt på eller aborteret i 8. uge, fordi jeres venner har.
Jeg er heller ikke blevet tilsvinet af hverken sygeplejersker eller jordemødre, fordi jeg ikke kunne komme den ene dag frem for den anden, lige som jeg har sovet og levet præcis som jeg plejer!

Jeg begynder seriøst at tro, at det alle skrækhistorier og offer-retorikker om ’worst case scenario’ er en fed løgn opfundet af kvinder for at få lov til at bestemme over andre og martre sig til mandens hoppen og dansen.

Det næste viser sig vel, at det ikke gør en skid ondt at føde. At det er verdens mest velbevarede løgn.

Uanset hvad, så er det ulideligt trættende at høre på alle de hysteriske madammer rable begrænsninger og aborthistorier, som om de fik penge for det.
Og med den endeløse jappen om det altopofrende nedtursliv med barn, at jeg begynder at forstå, hvorfor så mange bliver skilt inde for barnets første to leveår.

Pas dog for helvede egen røvtursramte butik. Og få jer evt. en sund interesse.