Sandsigersken møder dronning Margrethe

Så kom dagen, hvor sandsigersken Ulla Terkelsen skulle interviewe Dronning Margrethe i anledning af hendes 40-års jubilæum.

Jeg har længe gået og været i tvivl om, hvorvidt dronningen har fået ordnet sine tænder – det har hun ikke, kunne jeg konstatere.
Hendes mund lignede det spanske flag, når hun åbnede den – men det var så også nogenlunde det eneste, jeg fik ud af det ca. 40 minutter lange interview.

Man kunne være i tvivl om, hvor lang tid, Ulla Terkelsen egentlig havde brugt på at forberede sig, og banaliteter som: ”De er ikke længere teenager” (godt set, Ulla) og ”Bliver man mere afslappet, når man bliver ældre”, blev for ligegyldigt – i bedste fald forudsigeligt. ”Ja”, svarede Dronningen.
Det svarede Vibeke Hartkorn også, da hun rundede de 40. Faktisk kan jeg læse det hver uge i Femina eller Søndag.

Ulla spurgte også, om Margrethe er stolt af sine børn, og igen kunne dronningen bekræfte.
Alt syntes fint og overfladisk, og Ulla kom langt fra ind under huden på dronningen, der mest af alt virkede som en venlig ældre dame, der svarede høfligt men upersonligt på alle stillede spørgsmål, om end hun syntes at finde dem en kende stupide.

Først da vi kommer ind på hendes faren, og hvordan hun var blevet forberedt på at skulle overtage embedet, blev der lukket lidt op for posen.
Der så vi en snert ånd, kunne mærke kærligheden til sin far, som hun omtalte med stor ømhed. Men det moment fulgte Ulla ikke op på. Hun skøjtede nonchelant videre. Ulla havde nemlig sit spørgeskema, der skulle hakkes af.

Tv2 kunne lige så godt have sat Felix Smith til at lave det interview.

Udover banaliteter om Dronningens malerier, som de fleste af os trods alt er skide ligeglad med, spurgte Terkelsen til Berlin-murens fald, og på det tidspunkt havde visse kritikere et naivt håb om, at nu ville hun måske spørge til statsbesøget i Bahrain, eller som ven heppede: ”Deres majestæt, de gav jo Ceausescu elefantordenen. Hvordan har du det med i dag?”

Den slags relevans får vi nok aldrig svar på.
Så hellere om Dronningen er stolt af sine børn.

Og så fik dronningen afrundingsvist afleveret en klynke-lammer til pressen og kaldte den emsig, fordi den er interesseret i ”hvad vi gør og hvad vi ikke gør”.
Ja, Daisy, det er pressen, fordi I er en udemokratisk institution, der koster samfundet en formue. Og det må man forholde sig kritisk til. Andre er interesseret, fordi de elsker jer.

MenuUndskyld mig, Margrethe, hvor tit er du egentlig ude? Hvor tit interesserer pressen sig for “hvad du gør, og hvad du ikke gør”? Et par gange om året ved en offentlig begivenhed?
Det var da både mageløst og skamløst.

Dog var det dronningen, der trods alt sørgede for, at de 40 minutter ikke blev en total skandale. For mens Ulla sprang i øst og vest, forsøgte Margrethe efter bedste evne at redde interviewet ved at uddybe, når hun fik lov.

Godt det ikke varede en hel time.

Mit bud er, at Ulla gik på heftig druk efter den pinlige – i bedste fald ligegyldige – forestilling.